Vilhelmsen kan risikere at skuffe

Bare fordi man vender tilbage til det, nogen kalder for SFs kernepolitik, er det ikke det samme som automatisk politisk succes. Det ved Odenses børn- og ungerådmand, Brian Dybro.

Et kanonvalg, der gav seks mandater i Odense byråd, banede i 2009 vejen for at SF kunne sætte sig i spidsen for kommunens største og tungeste forvaltning - børn- og ungeforvaltningen.

Først var Stina Villumsen rådmand og fra januar i år blev posten overtaget af Brian Dybro.

Men selvom børn og unge er en mærkesag for SF, så har stram økonomi med besparelser, nedskæringer og skolelukninger til følge gjort det svært for SF at komme igennem med partiets politik på området.

- Det er klart, at det er udfordrende at sidde på nogle områder som er vores hjerte nær, samtidig med at vi er i en krisetid, det er klart, det er en stor udfordring, siger Brian Dybro.

SF går tilbage

Ifølge den seneste meningsmåling står SF til en tilbagegang fra seks til to mandater i Odense.

Så selvom SFs fynske bagland nu jubler over formandens nye ministerpost, er det måske for tidligt at drømme om fremgang i meningsmålinger og medlemstal.

- Ja det kan jo give bagslag, hvis hun skuffer vælgerne, og de siger, jamen der kom jo ikke noget ud af det, hvor var den særlige SF-politik eller hvor var den ekstra sociale omsorg. Så Annette Vilhelmsen vil jo selvfølgelig også blive målt på, om der bliver st nogle initiativer i gang, siger politisk kommentator og Fyns Amts Avis' chefredaktør Troels Mylenberg.

- Der er jo altid en fare for, at man kan skuffe, fordi forventningerne er nogle andre end de midler og de muligheder man har for at indfri forventningerne. Defor tror jeg også, det er afgørende vigtigt, at man kiommer ud og får talt med folk, fordi jeg tror, de fleste er ret fornuftige mennesker, der godt kan se, at det er svært, pengene er der ikke, og hvad gør vi så for at finde nogle gode løsninger, siger Brian Dybro.

Oversigt

    Oversigt