Ville ordne nøglering: Brændte udhus af

Det lykkedes brandvæsnet at reddet stuehuset, da der udbrød brand i udhus i Svendborg

Et udhus blev søndag middag flammernes offer, da der udbrød brand på Fåborgvej i Svendborg.

- Branden er formentlig opstået ved, at en af husets beboere har været lidt uforsigtig med noget ild, fortæller vagtchef for Fyns Politi Hans Jørgen Larsen.

Beboeren var i færd med at brænde en nøgleringssnor i ende, så den ikke skulle flosse. Det fik imidlertid brændende dråber fra snoren til at falde til gulvet, og det lykkedes ikke beboeren at standse ilden, før den bredte sig.

Udhuset brændte ned, men brandvæsenet nåede at redde resten af boligen, der slap med sodskader.

Oversigt

    Oversigt