Vollsmose-drenge banker politiet i fodbold

Vollsmose lagde i dag græs til den årlige fodboldkamp mellem politiet og vollsmoseborgere. Men ordensmagten mødte overmagten.

6-3.

Det var slutresultatet efter den første kamp mellem lokale vollsmoseborgere og Fyns Politi. Men politiet tager dagens nederlag med et smil. For fodboldkampen handler om meget mere end at vinde. 

- Det skaber jo en helt anden tillid, at vi kender hinanden. Altså lige så vigtigt det er, at politiet kender borgerne - lige så vigtigt er det, at borgerne kender politiet og ved, vi er her for dem. Vi er her på grund af deres tryghed, og har fokus på dem, der er flest af. Nemlig de gode borgere, fortæller Per Frank, leder af Vollsmose nærpoliti. 

En af de drenge, der var med i kampen mod politet, var Mohammad Chini fra Mulernes Legatskole. Han ser ligesom Per Frank også positivt på kampen og det uformelle møde mellem borger og politi.

- Det er også for at vise medierne, at vi har nogle andre billeder af Vollsmose, og at vi sagtens kan sige pænt goddag til politet andet end det, folk hører i nyhederne, forklarer Mohammad Chini.

Du kan se hele interviewet nedenfor.

 

 

Oversigt

    Oversigt