Yasmin: Jeg er glad men også lidt ked af det

Jeg har det godt, men jeg er også lidt ked af det. Sådan sagde den 11-årige Yasmin Ahadi her til aften live på TV2/Fyn.

Der var i forvejen arrangeret klassefest i Yasmin Ahadis klasse i aften. Og stemningen ved festen fik et klart løft, efter at Udlændingestyrelsen i dag meddelte, at familiens udvisning bliver taget op til ny behandling.

- Nu tænker jeg, at nu kan jeg slappe lidt af. Og så være sammen med min klasse lidt længere, siger Yasmin Ahadi.

Familien kan nu blive i landet indtil Udlændingestyrelsen har færdigbehandlet sagen.

I følge TV2/Fyns oplysninger vil Udlændingestyrelsen hastebehandle sagen, så der vil være en afklaring for familien løbet af januar.

Oversigt

    Oversigt