Endelig afklaring: Sygeplejerske blev del af togkatastrofen på Storebælt

På onsdag fremlægger Havarikommissionen deres endelige undersøgelsesrapport om ulykken på Storebæltsbroen. Noget sygeplejerske Louise Nordstjerne ser frem til.

Onsdag fremlægger Havarikommissionen den endelige undersøgelsesrapport om togulykken på Storebæltsbroen, hvor otte passagerer mistede livet og 16 blev kvæstet.

I Nyborg ser sygeplejerske Louise Nordstjerne frem til en afklaring på togulykken. Hun var med til at tage imod de mange togpassagerer, der var med det forulykkede tog.

2. januar 2019 afgik lyntog 210 fra Nyborg Station klokken 07.26. Det var på vej mod København, men allerede få minutter efter afgang fra Nyborg Station blev det ramt af en sættevognstrailer på Storebæltsbroens vestbro. Sættevognstraileren havde revet sig løs fra et modkørende DB Cargo godstog.

- Der var enkelte, som havde nogle småskrammer og blodstænkt på sig. Der var nogle, der kom med glasskår på kroppen, som vi var ude at få renset af, fortæller hjemmesygeplejerske Louise Nordstjerne om dengang, hun uventet kom til at spille en rolle for de katastroferamte togpassagerer.

Til daglig er hun en del af Nyborgs hjemmepleje, og altså ikke en del af beredskabet, men på grund af togulykkens katastrofale omfang fik myndighederne brug for ekstra hænder til de tilskadekomne togpassagerer.

- Jeg sad på kontor den dag, og så kom min leder og sagde, at der var sket en kæmpe ulykke, fortæller hun.

Endelig rapport kommer onsdag

I marts udkom Havarikommissionen med en foreløbig rapport, hvor der blev givet en forklaring på dele af ulykken. Men kommissionen beskrev også en række punkter, der skulle undersøges yderligere frem mod den endelige rapport.

Derfor forventes det, at rapporten på onsdag blandt andet slår fast, om vindmålerne på Storebæltsbroen var placeret korrekt. I dag står vindmålerne på broens sydside og dermed kan broen have givet vindmålerne læ på grund af vindens retning. Dermed kan det være, at de ikke målte den korrekte vindstyrke.

- Der kan være rigtig stor forskel på, om vindmålerne står i læ eller ej. Især når man har vinde fra nord, for så er lævirkningen på sydsiden meget større, fortæller Jakob Mann, der er professor i vindenergi og atmosfærisk turbulens på DTU.

Vindstyrke tæt på grænseværdi

Vindstyrken under togulykken var tæt på 21 meter i sekundet, hvilket var den tidligere grænseværdi for, hvornår vindfølsomme godstog skulle sætte hastigheden ned. Og netop derfor er det relevant, om vindmålerne stod korrekt på Storebæltsbroen.

- Vinden på sydsiden var målt til at være under den kritiske værdi på 21 meter i sekundet, men ikke særlig meget under. Der skulle ikke ret meget til, før vinden var over den kritiske værdi, så det kan meget vel være, at vinden har været overskredet, forklarer Jakob Mann.

Nogle børn angst i blæsevejr

Sammen med mange andre går hjemmesygeplejerske Louise Nordstrøm fra Nyborg et år efter togulykken og håber at Havarikommissionens kan fortælle hvad der konkret skete dengang:

- Jeg håber, der kommer nogle svar på, hvad der gik galt, så man kan gøre det bedre en anden gang, fordi det har virkelig haft voldsomme konsekvenser, fortæller hun.

For hende er det vigtigste, at undersøgelsesrapporten kan være med til at genskabe tryghed omkring det at krydse Storebælt i tog i fremtiden. Frygt og utryghed må ikke overtage:

- Jeg har også hørt om nogle, hvis børn er angst, når det blæser, fordi de ved, at mor kører over med toget hver dag.

Oversigt

    Oversigt