Åbning af genbrugspladser: Kom kun, hvis det er strengt nødvendigt

Fynske kommune forudser et stort pres på genbrugsstationer og opfordrer til kun at komme tirsdag, hvis det ikke kan vente.

De fynske genbrugspladser åbner igen tirsdag, og mange har allerede læsset traileren med alt det haveaffald, der har hobet sig op de seneste uger. 

Og det kan medføre travlhed udover det sædvanlige. Derfor kommer flere kommuner nu med en opfordring til fynboerne:

- Der bliver pres på, så vi appellerer til, at alle, der ikke har et akut behov, venter, så de borgere, der har det største behov, kan komme af med deres affald, lyder det fra Morten Weiss-Pedersen, formand for Miljø- og Energiudvalget i Middelfart Kommune.

Nedsat hastighed og forbud mod venstresving

Genbrugsstationerne har væbnet sig til den travle åbningsdag med flere tiltag, der skal begrænse det trafikale kaos, når folk skal holde i kø i deres biler.

I Odense har det blandt andet betydet, at hastigheden på Havnegade og Rugårdsvej er sænket til henholdvis 40 og 50 kilometer i timen, mens det ikke er tilladt at svinge til venstre ind på pladserne på Havnegade og Energivej. 

På Ærø vil en potentiel kø blive dirigeret til at gå fra Tranderupgade via Husmarksvejen - også bilister, der kommer fra den modsatte side. 

Derudover vil hjemmeværn eller politi være til stede ved flere af genbrugsstationerne, hvor der formodes at blive travlt, for at hjælpe med at dirigere trafikken. 

Kun adgang for begrænset antal

Fælles for alle genbrugsstationerne er, at der kun er adgang for et begrænset antal ad gangen og ingen muligheder for at låne redskaber. Der kan derudover være ændringer i åbningstiderne.

Enkelte pladser vil fortsat holde lukket, og derfor opfordres alle til at orientere sig på de lokale genbrugspladsers hjemmeside.

De ti fynske kommuner er derudover gået sammen om en række råd, der skal sikre både medarbejdere og borgere:

Gode råd til turen på genbrugspladsen 

Åbner efter vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed

De første kommunale genbrugspladser lukkede ned den 11. marts. Siden har KL været i dialog med myndighederne, da der flere steder er opstået udfordringer med affald, der ophobes og smides i blandt andet naturen.

Men lørdag anbefalede Kommunernes Landsforening så, på baggrund af en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at der kunne åbnes op igen fra 31. marts. 

Oversigt

    Oversigt