En fynbo spørger: Skal østarbejdere testes for coronavirus?

Kartoflerne er på vej i jorden på de fynske gartnerier. Asparges skal stikkes inden for den kommende tid, og de store bærsæsoner venter på friland.

TV 2/Fyn har fået et spørgsmål fra Rigmor Lynning. Hun undrer sig over, hvilke regler der gælder for coronatest og karantæne for østarbejdere. 

Skal de mange østarbejdere, der plejer at komme til Assens Kommune i maj for at stikke asparges, testes for corona? Eller skal de i karantæne?, vil hun gerne vide.

Fritaget for karantæne

Alle danskere, som kommer hjem fra ferie i udlandet, skal straks gå 14 dage i karantæne.

Myndighedernes direkte opfordring lyder, at danske ferieturister skal droppe kram og kys til familie og venner allerede i ankomsthallen, når de kommer hjem fra udlandet.

Anderledes ser det ud for udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde.

Udenlandske arbejdere kan nemlig med de nuværende corona-restriktioner bevæge sig frit over grænsen. De kan rejse ind i Danmark uden nogen form for karantæne eller helbredstjek. De skal alene kunne dokumentere, at de har et arbejde i Danmark.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet gælder de samme regler for danskere, som vender hjem fra arbejde i udlandet.

Det vil sige, at en programmør, som kommer hjem fra Indien, ikke bliver opfordret til at gå i karantæne.

Smitten kan komme ind

Netop nu er frilandsgartnerierne i fuld gang med at lægge kartofler og stikke asparges. De står overfor kommende store sæsoner som for eksempel jordbærhøsten, og de er afhængige af sæsonarbejderne. 

- Det er logisk, at alle burde behandles ens. Når der er huller, hvor smitten kan komme ind, er det ikke i orden, mener Jens Skov Rasmussen, der er konsulent i rådgivningsvirksomheden Velas.

Jens Skov Rasmussen formidler dagligt kontakt til udenlandske medarbejdere i landet og på vej til Danmark, ligesom han rådgiver danske landmænd og gartnerier på området.

Ifølge Altinget.dk udgør den udenlandske arbejdskraft cirka 20 procent af den samlede arbejdsstyrke målt i årsværk i landbruget. Heraf er en stor del er sæsonarbejdere fra især Ukraine, Rumænien og Polen. 

Jens Skov Rasmussen har den seneste tid rådgivet landmændene til at få de østeuropæiske medarbejdere i 14 dages karantæne, inden de indtræder i arbejdsstyrken. Simpelthen for at sikre den øvrige medarbejderstab og dermed virksomhedens produktion.

Den største udfordring er at finde boliger med adskilte toiletter og køkkener. 

- Man tager massive chancer, hvis bare en enkelt medarbejder er smittet. Man er afhængig af, at dyrene skal passes for enhver pris. Jeg kan kun appellere til vores arbejdsgivere om at tage deres forholdsregler, siger han.

Hold afstand

Men der er ingen regler, så det er op til arbejdsgiverne selv at tage forholdsregler.

Hos Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere råder de medlemmerne til at følge ministeriernes retningslinjer. 

- Myndighederne anbefaler ikke karantæne, ligesom man ikke tester raske personer. GLS-A anbefaler, at man tilrettelægger arbejdet således, at der er mindst mulig risiko for, at medarbejdere indbyrdes smitter hinanden. Det handler om at holde afstand og i øvrigt om at følge myndighedernes anvisninger om hygiejne, fortæller direktør Jens Bjørn Poulsen.

Hvorfor ikke råde jeres medlemmer til at lade de udenlandske ansatte coronateste eller komme i karantæne inden arbejdsstart?

- Det er vigtigt, at vi holder fødevareforsyningen intakt. Det gør vi ved at sikre, at virksomhederne har adgang til nødvendig arbejdskraft. Virksomhederne skal på deres side have fokus på en arbejdstilrettelæggelse, som bidrager til at reducere smitterisiko. Og så må man vejlede sine medarbejdere om god adfærd, mener Jens Bjørn Poulsen.

Karantæne mest fornuftigt

På frilandsgarneriet Torup Bakkegård gør de klar til aspargeshøsten. Her undrer medejer Jacob Jacobsen sig. Han har givet sine udenlandske medarbejdere to ugers karantæne fra starten, men er først nu blevet opmærksom på de manglende regler.

- De var da ved at gå amok, men karantæne er det mest fornuftige. Men vi er rimelig paniske over det her corona. Mine medarbejdere vil ikke have, at folk ikke får 14 dages karantæne, siger han.

Han vurderer, at gartneriet får brug for langt over 100 medarbejdere, når sæsonenen for alvor starter i slutningen af maj.

Her vil nye medarbejdere fra udlandet fortsat blive isoleret med egen lejlighed og bil, når de kommer til Fyn.

- Det er op til de ansatte, om de vil arbejde sammen med udlændinge, der ikke har været i karantæne, siger han.

Politikere vil se på reglerne

Den manglende karantæne til folk der kommer til Danmark for at arbejde, kan øge risikoen for coronasmitte i Danmark. Det mener professor og virusforsker ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

- Virus respekterer ikke, om man er gæstearbejder eller dansk turist, der vender hjem. Der burde gælde de samme regler med hensyn til karantæne for udenlandske arbejdere, som gælder for turister og andre, siger han.

Mange husdyrbedrifter har udenlandske medarbejdere ansat i mangel på dansk arbejdskraft.

Op til sæsonen står både grøntsags- og bæravlere lige her og nu over for at skulle hyre medarbejdere. De rekrutteres særligt fra Østeuropa.

Men har man en arbejdskontrakt at fremvise ved grænserne, så kan man altså ifølge myndighederne komme ind i Danmark uden coronatest eller karantæne.

Hvordan vil I sikre, at coronasmitte ikke spredes, når udlændinge frit kan starte på arbejde i et dansk gartneri?

- Man kan i virksomhederne komme langt ved at have fokus på den måde, arbejdet tilrettelægges på. Der er gode eksempler på, at virksomhederne har indgået aftaler om, at medarbejderne arbejder i hold, således at ikke alle medarbejdere er på arbejde på samme tid. Det handler om at reducere risikoen for smittespredning på samme måde som vi gør både hjemme, og når vi færdes i det offentlige rum, siger Jens Bjørn Poulsen fra Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere.

Både SF og Dansk Folkeparti mener, at der er tale om et hul, der bør lukkes omgående.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er lydhør overfor kritikken. Han vil nu indkalde arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og fagforeninger foruden sine ministerkollegaer til en snak om, hvad der kan gøres politisk. 

Historien er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.

Du kan stille dit spørgsmål om hverdagen på Fyn under corona-udbruddet.