Smadrede bilruder i Odense og Assens. Boldbaner kørt i stykker i Dalum, Næsby og Ringe. Hærværksplagede biblioteker i Nørre Aaby, Ringe og Rudkøbing.
I løbet af det seneste år har TV 2/Fyn fortalt om en lang række hærværkssager på Fyn.
Men hvor meget hærværk og graffiti er der egentlig i de fynske kommuner?
Det har vi undersøgt.
For at få overblik over omfanget har vi set på, hvor mange anmeldelser politiet får om hærværk og graffiti.
I 2019 fik Fyns Politi i alt 1.867 anmeldelser om hærværk og graffiti fra hele Fyn. Af dem blev der rejst sigtelse i 435 af sagerne.
Ser man på udviklingen over årene, viser det sig også, at antallet af anmeldelser af hærværk og graffiti på Fyn er faldet markant siden 2008. Du kan se udviklingen nedenfor.
Der kan være flere grunde til, at tallet er faldet markant over årene, fortæller Per Franch, der er leder af forebyggelsesafdelingen hos Fyns Politi.
Han peger blandt andet på, at unge i dag opholder sig mere i cyberspace og mindre på gaden, men at det også kan spille ind, hvis folk over årene er blevet mindre tilbøjelige til at anmelde hærværk. Og så er der det forebyggende arbejde:
- Vi er blevet rigtig gode til i samarbejde med SSP og de forskellige kommuner at komme tidligt ud og få fat i de unge, når de viser forskellige bekymringstegn.
Her kan du møde vagten Ulrik Bøgh Hansen, som TV 2/Fyn var med på arbejde en aften i januar. I Odense Kommune har man nemlig fundet ud af, at sociale vagter mindsker mængden af hærværk og graffiti på kommunens bygninger.
Regnen samler sig i små dråber på ruderne, mens walkie-talkien bipper beskeder fra kollegaerne, der også er på vagt i aften.
Denne aften kører Ulrik Bøgh Hansen som vagt i den vestlige halvdel af kommunen, mens en anden vagtbil dækker den østlige.
Opgaven er at passe på de kommunale bygninger, for eksempel skoler og børnehaver, der ofte bliver brugt som mødested for unge om aftenen.
- Sådan en aften som i aften møder vi ikke nogen. Chancen er i hvert fald meget lille. Om sommeren er der til gengæld rigtig mange, fortæller Ulrik Bøgh Hansen.
Han har været med fra start, siden kommunen ansatte de første vagter i 2011. I første omgang blev vagtordningen startet som et forsøg på at bremse en tendens, hvor der kom mere og mere hærværk på blandt andet skoler og ved børnehaver rundt om i kommunen.
- Efter vi startede med vagterne, er mængden af hærværk og graffiti faldet markant. Det er gået fra at være stigende til at lande nede på et niveau, hvor det stort set ikke er værd at registrere, fortæller Jan Geisle, chef for Teknisk Service i Odense Kommune.
Jan Geisle glæder sig over, at Odense Kommune med vagtordningen nu sparer penge på udgifter til at rydde op efter hærværk og graffiti.
- Selvom vagtordningen koster mandetimer, så er det klart vores opfattelse, at det kan betale sig, når vi ser på effekten, siger Jan Geisle.
Det kan være en dyr affære at rydde op efter hærværk. Vi har spurgt alle fynske kommuner, hvor mange penge de bruger på at reparere og erstatte ting efter hærværksepisoder og graffiti.
Tryk for at se kommunernes svar.
- Hej.
- Hej Ulrik.
- Hvad så?
På trods af regn og blæst møder Ulrik Bøgh Hansen i Søhus to unge ved en børnehave nær en skole, som vagtbilen er forbi denne aften.
De to unge står under et halvtag ved børnehaven. Efter lidt snak kommer Ulrik Bøgh Hansen til pointen, nemlig at de unge godt ved, at der er indrettet skure ved skolen til at 'hænge ud' i.
- Skal vi ikke følges derom, spørger han.
Det gør de. Mark Mørch trækker sin slukkede scooter ved siden af sig, og veninden følger med.
Snakken går mellem Ulrik og Mark. Om hvordan det går, og hvordan nytårsaften havde været.
Det er en del af Ulrik Bøgh Hansens arbejde.
- Vi har fundet ud af, at dialog er vejen frem. I starten smed vi de unge væk, men det fungerede ikke rigtig. Når vi havde smidt dem væk og var kørt, så sad de der ofte, når vi kom tilbage igen, fortæller Ulrik Bøgh Hansen.
- Det kunne mange gange - jeg vil ikke sige eskalere - men nu hvor vagten måske var 'et fjols', kunne det være lidt sjovere at ødelægge noget.
Det lader da heller ikke til, at 'fjols' er opfattelsen af vagterne hos de unge.
- Jeg kan godt lide vagterne. De er nogle flinke fyre, lyder det fra Mark Mørch.
De to unge i videon ovenfor har intet at gøre med den brændte bænk, der blev nævnt tidligere.
Ulrik Bøgh Hansen tror på, at det har en forebyggende effekt, at vagterne taler med de unge og har en form for relation, ligesom de unge har med for eksempel deres lærere.
- Bare det, at vi har en dialog med dem, gør måske, at de ikke sidder og brænder et hul i bænken.
Der kan være forskellige motiver bag hærværk, lyder det fra Per Franch. Han er leder af forebyggelsesafdelingen hos Fyns Politi.
- Når vi afhører gerningsmænd til hærværk, hører vi nogle gange, at det kan være noget så banalt som kedsomhed. Andre gange bunder det i vrede, men det kan også være, at man har et eller andet samhørighedsforhold, hvor man laver ballade for at føle, at man hører sammen.
Hvis vagterne opdager, at nogle unge begår hærværk - eller taler med nogle unge, de kan fornemme er på vej ud i noget rod eller kriminalitet, samarbejder de især med SSP, som er en forkortelse for skole, socialforvaltning og politi.
- Dukker der problemer op på en skole, for eksempel i forhold til hash, så får SSP også et tip om det. Så kan de få fat i de unge ret hurtigt og snakke med dem om for eksempel misbrugsproblemer, fortæller Jan Geisle, der er leder af Teknik og Service i Odense Kommune.
Ulrik Bøgh Hansen og hans vagtkollegaer fik i 2017 en pris fra SSP i Odense for deres forebyggende arbejde med kommunens unge.
Fotograf: Lasse Beck Frost
Redigering af videoer og webdok: Emilie Foxil
Grafik: David Moritz