Køb og salg af stoffer som kokain foregår i langt højere grad via telefonen, hvor sms og sociale medier som Snapchat bliver benyttet til at få fat i unge mennesker.
Det er beskeder som:
”Så er vi på farten igen med det vildeste flæk og bedste service i Odense. Smagsprøve tilbydes før køb som altid.”
Kokainsælgerne kaldes hvide bude. De bringer stofferne ud til køberen, hvor penge og narko skifter hænder på et aftalt sted. Og så ydes der ekstra service som levering til døren, smagsprøver og mængderabat.
Man skal ikke rode de unge menneskers telefoner igennem og være straffende eller sanktionerende
Med andre ord er det blevet lettere at få fat i kokain hvor og hvornår, man får lyst.
Tidligere stofmisbruger Nanna Lehmann Hansen, vicepolitiinspektør i Fyns Politi, Jesper Weimar Pedersen og rusmiddelkonsulent i Odense Kommune Torben Vangsted giver gode råd til forældre og andre pårørende til unge mennesker, så de undgår at komme i kløerne på de hvide bude.
Et samfundsmæssigt ansvar
22-årige Nanna Lehmann Hansen fra Middelfart var i et stofmisbrug i ti år. For hende var den lette adgang til stoffer med til at fastholde hende i misbruget. Når kontakten var skabt via sms eller sociale medier, var det let at skaffe stoffer til den næste rus.
- Jeg kunne bare sidde hjemme i min sofa og skrive til én person, og så havde jeg det, fortæller Nanna Lehmann Hansen.
Den let tilgængelige måde at få fat i stoffer har vundet indpas på Fyn. Hos Fyns Politi har man særligt observeret en udbredelse i de større byer som Odense og Svendborg, og derfor håber de, at forældre vil få en god snak med deres børn.
- Lige så snart man har mistanke om, at nogen, man har kær, har rodet sig ud i noget af det her, hvor man for eksempel finder en sms eller observerer forandringer hos personen, skal man gå i dialog. Få en snak om, hvordan man samfundsmæssigt kan bidrage til at gøre noget ved det her fænomen, siger vicepolitiinspektør i Fyns Politi, Jesper Weimar Pedersen
Pak fordommene væk
Når først køberen har taget kontakt til et af de hvide bude, bliver nummeret gemt. På den måde fortsætter man med at modtage narkobeskeder flere gange ugentligt, og de kan hurtigt komme videre til mange unge mennesker på kort tid.
Sådan noget får en person som mig, der har været i et misbrug til at gå i skjul og forsvar. Man beskytter sig selv og siger: "Det gør jeg ikke" eller "Det ved du ikke en skid om"
Torben Vangsted er rusmiddelkonsulent under Odense Kommunes indsats Unge og Rusmidler, og han mener, at det er vigtigt ikke at være fordømmende, når man taler med sine børn eller andre unge om salget via sms og Snapchat.
- Hvis man ikke er fordømmende, har de unge en tendens til også at fortælle lidt. Man skal ikke rode de unge menneskers telefoner igennem og være straffende eller sanktionerende, men det er en god idé at få taget en samtale med sine børn om det, siger han og fortsætter:
- Gør det, når de unge har tid og er i en tilstand, hvor der er hul igennem. Få skabt en konstruktiv dialog og vær nysgerrig på, om de kender til det, har hørt om det eller har nogle venner, der bruger det. Så vil man også kunne tale om det igen senere, mener Torben Vangsted.
Ifølge rusmiddelkonsulenten vil det være godt at tage en snak, hvor man er tilstede og nærværende og både lytter og anerkender de unge.
Råd fra rusmiddelkonsulenten
- I nogle sammenhænge kan man få lov til at udtrykke bekymringer og at man gerne vil henstille til, at de passer på sig selv på en måde, så de tager det med sig i stedet for at smide det væk, siger han.
- Sig, at du forstår
Nanna Lehmann Hansen har været stoffri i et år. Men stadig kan hun mærke, når kroppen savner følelsen af at være høj. Hun er ikke i tvivl om, hvad der virker bedst, hvis man skal tale med et ungt menneske om brugen af de hvide bude.
- Det vigtigste, man skal huske på, er åbenhed. Og man skal ikke dømme, siger hun.
Hun forklarer, at det er den fordømmende tone, der er den værste.
- Sådan noget får en person som mig, der har været i et misbrug til at gå i skjul og forsvar. Man beskytter sig selv og siger: "Det gør jeg ikke" eller "Det ved du ikke en skid om", fortæller Nanna Lehmann Hansen.
I stedet foreslår hun, at man som pårørende siger, at man godt kan forstå, at det er tillokkende, og at man kan have lyst til at tage imod budenes tilbud.
- Hav en åben dialog, hvor man taler, som om det er et voksent menneske, der godt ved, hvor slemt det er, råder Nanna Lehmann Hansen.