I det fynske folks tjeneste

Europæerne fra Fyn - IRL

-

-

IRLAND

Peder Saugstrup Hansen, Dublin

Peder Saugstrup Hansen har i fem et halvt år arbejdet inden for computerindustrien i Irland. Dermed blev han del af den bølge af danskere, der søgte lykken inden for den irske IT-branche. En branche der for knap 10 år siden blev en nærmest eksplosiv succes, da milliarder af støtte-kroner blev tilført fra EU samtidig med at Irland gav skattebegunstigelser til de firmaer, der nedsatte sig i landet.

For Peder Saugstrup Hansen har rejsen fra Fyn til Irland også haft den positive konsekvens, at han har fundt sig kone Rainu Singh i det fremmede. Også hun har en anden baggrund, nemlig indisk.


Peder Saugstrup på pub i Dublin

- En ting der har gjort det nemt at falde til herovre er pub-kulturen. Irerne går meget på pub, hvilket jeg også gjorde i starten. Og man behøver blot stå et par minutter i baren, så taler irerne til en. Det er den måde man lærer folk at kende på og får venner, siger Peder Saugstrup Hansen.

I fritiden benytter han sig af Irlands storladne natur - han fisker. Sammen med danske lystfiskervenner går turen ofte til de irske søer og floder,  hvor ørreder og laks er det lokkende bytte.

Økonomisk vækst i landet
En ting Pedersen Saugstrup Hansen har oplevet i Irland, er væksten i økonomien. Hans eget hus er på knap fire år steget med, hvad der svarer til over 1 million kroner. I mellemtiden har irerne også fået euroen som valuta, hvilket er gået næsten gnidningsfrit. - Det vil dog sige, at priserne er steget. Fx. blev en fadøl - en Guinness - 30-40% dyrere. Der var de handlende hurtige til at regne opad, da de regnede om fra irske pund til euro, griner Peder Saugstrup Hansen.

Om sin fremtid vurderer han, at den i mange år fremover ligger i Irland. Skulle der ske noget andet, så var det at flytte til et varmere land - når det går højt har Irland noget der minder om en kold, dansk regnvejrs-sommer - for hustruens skyld. Danmark? Måske en gang som pensionist.

Se programmet fra Dublin her.

Læs mere...

- om Dublin på byens turistside (engelsk)
- om byens mange pubber (engelsk)


 

Lotte Laugesen og Morten Petersen, Lecanvy

Helt ude ved Irlands vestkyst, i den lille landsby Lecanvy, har en fynsk familie på fem bosat sig. Endda for anden gang. For Lotte Laugesen og Morten Petersen samt deres børn Andreas, Marcus og Miriam var egentlig vendt hjem til Fyn sidste år, efter et par år i det irske.


Lotte Laugesen i det irske

- Men vi fandt allerede efter 14 dage ud af, at vi savnede det vi egentlig var rejst fra, nemlig irernes måde at tage det roligt på. Vi gik dog nogle måneder hjemme i Gelsted, før vi atter besluttede os for at rejse ud, fortæller Lotte Laugsen.

Må være hjemmegående
For familien er livet i Irland meget anderledes end på Fyn. Ikke så meget for Morten Petersen, der renoverer kloakker. Mere for Lotte Laugsen, der er hjemmegående. I Danmark var hun dagplejemor, men i Irland kan det økonomisk slet ikke svare sig at tage på arbejde. Det hænger sammen med en utrolig lav timebetaling. Samt at det ville være nødvendigt med en au pair-pige af hensyn til den yngste datter. I Vest-irland er der nemlig ingen dagplejemødre eller institutioner til børn. Her går kvinderne hjemme.

- Det var en stor frustration for mig første gang vi rejste ud. I Danmark er du som kvinde vokset op med, at naturligvis skal du have et arbejde. Herovre er det stik modsat. Men der er ikke så meget at gøre. Måske prøver jeg mig som dagplejemor på et tidspunkt. Det kan jo være, nogen kan bruge det, mener Lotte Laugsen.

Mens datteren Miriam går hjemme hos forældrene, passer drengene Marcus og Andreas deres skolegang i landsbyskolen i Lecanvy. En lille skole med to klasseværelser og blot 30 elever.

- Det er slet ikke så forskelligt fra Danmark, siger Andreas og tilføjer: Egentlig er der jo blot sproget til forskel. Og så er opgaverne måske lidt forskellige, men ikke meget.


Morten Petersen på arbejde

For familien bruges fritiden på de omgivelser de har bosat sig i. Bag ved familiens hus ligger bjergene, og foran kysten ved Clew Bay.

Er blevet rejselystne
Om fremtiden også hedder Irland er mere tvivlsomt. Den fynske familie har fået blod på tanden efter at være rejst ud og have vist, at den har kunnet klare sig. Derfor kan et mål være at finde et varmere land ude i fremtiden. - Om det hedder Irland, Grønland eller Ægypten er ligegyldigt. Har jeg - har hele familien - lyst til at bo der, så gør vi det. Vi er ikke bange for at prøve, slår Morten Petersen fast.

Læs mere...

- om byen Westport (på engelsk)
- på den irske turistside i Danmark

 

 

Om Irland
Der bor 3.633.000 mennesker i Irland. Modsat sine engelske naboer, er de fleste irere katolikker - hele 93% af befolkningen er katolsk. Irland blev medlem af EU samtidig med Danmark i 1973.
I 1921 blev Irland en fristat efter at have bekæmpet det britiske herredømme. I 1949 blev den irske republik dannet og de sidste formelle bånd til den britiske krone droppet.

Fakta

- landet har næsten lige så mange turister som indbyggere. Over 3 mio. om året
- Irland har de færreste kilometer motorveje i forhold til størrelse i hele EU
- irerne er de mest EU-positive i unionen
- Irland har formandsskabet i EU for tiden

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip