I det fynske folks tjeneste

OB tror stadig på chance for at vinde en titel

Thomas Lindrup er en af flere OB-spillere, der igen er til trænerduoen Bech og Rasmussens disposition, når der onsdag er returopgør på Odense Stadion. Og Thomas Lindrup er sikker på, at OB har mulighed for at vende 3-1 nederlaget i Parken til samlet sejr.

-

Thomas Lindrup er en af flere OB-spillere, der igen er til trænerduoen Bech og Rasmussens disposition, når der onsdag er returopgør på Odense Stadion. Og Thomas Lindrup er sikker på, at OB har mulighed for at vende 3-1 nederlaget i Parken til samlet sejr.

- Det er da bestemt ikke nogen umulig opgave. Vi skal jo bare vinde 2-0. Set i lyset af, at vi lige har tabt 4-0 er det selvfølgelig ikke den letteste opgave. Men nu har vi sidste chance for at vinde noget i denne sæson. Vi har selvfølgelig en fjerdeplads i SAS Ligaen, der skal forsvares, men hvis vi skal helt til tops skal det være i pokalturneringen. Så vi må ud og klø på onsdag. FC København er et stærkt hold, men hvis vi spiller op til vores bedst har bestemt mulighed for at vende tingene, fortæller Thomas Lindrup til OB Online.

Nederlaget i lørdagens topkamp skal revancheres i onsdagens Dong Cup kamp.

-Det er aldrig rart at tabe en kamp. Men rent mentalt kan det være positivt, at der kommer et par friske spillere tilbage. Så nu gælder det om at vise at kampen i lørdags var en enlig svale, konstaterer Lindrup.

Og han fortsætter:

-FC København har da helt sikkert et mentalt overskud. Det er trods alt de færreste hold, der overhovedet er i stand til at vinde i Odense. Jeg tror bestemt ikke, at FC København undervurderer os, men lad os da bare håbe det bliver tilfældet, siger Thomas Lindrup.

 

Ved du noget? Så send os et tip

FYN NU