I det fynske folks tjeneste

Farten ned i Langeskov

Allerede fra i morgen den 5. maj skal foden lettes fra speederen i Langeskov. Fyns Amt fjerner nemlig den lokale hastighedsbegrænsning på 60 km i timen. Fremover må man kun køre 50 km. igennem Langeskov by.

-

Allerede fra i morgen den 5. maj skal foden lettes fra speederen i Langeskov. Fyns Amt fjerner nemlig den lokale hastighedsbegrænsning på 60 km i timen. Fremover må man kun køre 50 km. i timen igennem Langeskov by.

Fyns Amt havde planlagt en større trafiksanering på strækningen i år, da vejen alligevel skal have et nyt slidlag. Men det viste sig, at der samtidig er planer om at gennemføre ledningsarbejde i området, så størsteparten af trafiksaneringen er foreløbig udskudt til 2005.

Kun en række mindre projekter gennemføres derfor i år:

  • Her og nu nedsættes hastigheden igennem Langeskov by fra 60 km/t til 50 km/t.
  • Autoværnet i kurven ved Odensevej 27 og 27A fjernes
  • Der opsættes baggrundstavler og reflekser, for at gøre kurven mere synlig.

Når den egentlige trafiksanering sættes i gang, vil amtet ombygge de to farligste strækninger gennem Langeskov, nemlig strækningen ved den skarpe kurve ved Odensevej 27 og 27A, samt krydset til Langeskov Planteskole. I kurven vil der blive etableret midterbane med heller samt enkeltrettede cykelstier, og i krydset ved planteskolen etableres venstresvingsbane.

Til slut vil byzonegrænserne på landevejen blive fremhævet ved, at der opsættes belyste byporte.

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip