I det fynske folks tjeneste

Gå på biblioteket via mobilen

03:44

Svendborg Bibliotek tilbyder ny tjeneste, hvor man kan besøge biblioteket via en iPhone. Programmet er udviklet af tre unge gymnasie-elever.

1 af 2

Svendborg Bibliotek tilbyder ny tjeneste, hvor kan besøge biblioteket via en iPhone. Programmet er udviklet af tre unge gymnasie-elever.

Tre lokale HTX-studerende, Christian Lundtofte Sørensen, Peter Mortensen og Morten Bogh, gav i starten af det nye år Svendborg Bibliotek et tilbud, de ikke kunne modstå.

De unge tilbød ganske enkelt at lave en iPhone-applikation, så lånere kan besøge biblioteket via deres iPhone.

- I samarbejde med Svendborg Bibliotek blev kravene til applikationen udformet, så den tilgodeser de behov, vores brugere har, og de tre har udviklet en meget brugervenlig applikation, som i skrivende stund er downloadet mere end 300 gange fra Apple Store, fortæller udviklingschef Søren Lind fra Svendborg Bibliotek.

Snart også til android-telefoner

Ved hjælp af BibApp, som applikationen er blevet døbt, kan lånerne søge i bibliotekets materialer, reservere bøger, tjekke status, lave huskelister med mere.

Der er også muligt af få en oversigt over alle bibliotekets børne- og voksenarrangementer. Lånerne kan også se hvilke udstillinger, undervisning og kurser der er på biblioteket.

Udviklingen af en applikation til android-telefoner er i fuld gang og vil snarligt blive tilgængelig.

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip