I det fynske folks tjeneste

Afspærring omkring sukkerfabrik fortsætter

Politiet informerer de borgere, der i øjeblikket kan komme hjem på grund af en politiafspærring. Foto: Signe Dohn

Der er bestilt smørrebrød til de omkring 30 borgere, der i øjeblikket ikke kan komme hjem. For de kommer formentlig ikke hjem foreløbigt.

Indtil videre bliver afspærringen opretholdt indtil i morgen.

Sådan lyder meldingen fra Fyns Politi, der har spærret området omkring siloen ved den gamle sukkerfabrik i Assens.

Siloen skulle være sprængt ved middagstid, men det slog fejl. Der var en eksplosion, men siloen sank ikke til jorden.

Derfor afspærrede politiet området omkring siloen, af frygt for at den skal styrte ukontrolleret.

Omkring 30 borgere kan ikke komme hjem

Afspærringen berører omkring 30 borgere, hvis huse ligger inden for afspærringen. De kan i øjeblikket ikke komme hjem.

De sidder nu på politigården i Assens. Der er indtil videre bestilt smørrebrød til dem, men det er endnu uvist, hvad der skal ske med beboerne, hvis de ikke kan vende hjem senere på aftenen.

Og det tyder det altså på, at de ikke kan.

Der var en trykket stemning i lokalet, da beboerne fik at vide, at de ikke kan vende hjem foreløbigt.

Siloen skal undersøges

Der er nu blevet sendt eksperter ind til siloen, og de skal vurdere, hvad der nu skal ske.

Man er blandt andet bange for, at løse murbrokker kan flyve rundt og gøre skade.

TV 2/FYN følger sagen.

Ved du noget? Så send os et tip