I det fynske folks tjeneste

Natteravne til Odense

01:54

Natteravnene på tur som de ser ud i deres let genkendelige, gule jakker.

1 af 2

11 steder på Fyn går natteravnene rundt og sørger for ro og orden i nattelivet, men ikke i Odense. Det vil organisationen gerne lave om på, og forsøger nu at markere sig med en kendisvandring i byen torsdag aften.

Det er blandt andre sangerinden Søs Fenger og byens borgmester, Anker Boye, der vandrer rundt i Odense torsdag aften.

Natteravnenes hovedformål er at udvise omsorg og ansvarlighed, og som gode rollemodeller medvirke til at skabe større tryghed og især hjælpe børn og unge, som det hedder på deres hjemmeside.

Det er den tryghed, Natteravnene gerne vil indføre i Odense.

Driller Anker Boye

- Vi har i flere år drillet Anker Boye med, at der ikke findes Natteravne i danmarks tredjestørste by, men det håber vi nu, der bliver lavet om på, siger Natteravnenes sekretariatsleder Erik Thorsted.

Natteravnene mødes klokken 22:00 torsdag aften på Franck A i Odense. Her vil der være en briefing, inden ravnene flakker ud i byens natteliv.

Hvis du vil vide mere om Natteravnene eller læse, hvordan du melder dig som Natteravn, kan du læse mere om organisationen på linket til venstre for artiklen.

Der bliver desuden holdt to møder for interesserede:

Det første er på Café Stiften den 26. januar fra 19-21. Her vil der desuden være en mini-koncert med Søs Fenger.

Det andet er på Rosengårdskolen den 1. februar fra 19-21.

Læs om natteravnene her

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip