I det fynske folks tjeneste

Willumsen beskyldes for brudt valgløfte

Flere mener, at rådmand Stina Willumsen er ude i et løftebrud i forhold til valgkampen i 2009, når hun nu vil gå med til at fyre lærere.

Flere mener, at rådmand Stina Willumsen er ude i et løftebrud i forhold til valgkampen i 2009, når hun nu vil gå med til at fyre en stor gruppe lærere i Odense. [size=2][/size]

I 2009 lovede børn- og ungerådmand Stina Willumsen nemlig, at der ville komme flere lærere i Odense Kommune. Og selvom der er kommet et regeringsskifte, er det ikke sket. Nu ser det nemlig ud til, at der blive skåret kraftigt ned.

I 2009 ønskede SF i Odense at bruge 67 millioner kroner om året på at indføre to lærere i dansk og matematik-timerne i indskolingen.

- To lærere kan gøre, at man kan tilgodese det enkelte barn, løfte alle børn, og sørge for, at alle får lært det, de skal, sagde Stina Willumsen dengang, 10. november 2009, til TV2/FYN.

Men nu er der udsigt til, at der bliver fyret en stor portion lærere i Odense Kommune, og den kendsgerning møder massiv kritik hos skolebestyrelsesmedlemmer og politiske modstandere.

- Vi er skuffede, og der er ikke noget, der hedder to-lærer-ordning, så det er jo et brudt valgløfte, siger Lene Junker, der er lærer og folketingskandidat for Enhedslisten i Odense.

Også forældre til skolebørn er frustrerede og taler om løftebrud.

- Jeg synes, hun politisk set ikke har været sin opgave voksen. Jeg har regnet mig frem til, at vi skal fyre lærere svarende til en to-tre skoler i Odense, siger Stig Jarbøl, der er formand for bestyrelsen på Rosengårdskolen i Odense.

Se Stina Willumsen forsvare beskyldningerne i TV2/FYN i aften klokken 19.30.

Ved du noget? Så send os et tip