I det fynske folks tjeneste

Bandidos til Nyborg Statsfængsel

Foto: Pernille Gram

En større omrokering af rockergrupper inden for Kriminalforsorgen betyder, at medlemmer af rockergruppen Bandidos fremover skal afsone i Nyborg.

Et rekordstort antal fængslede rockere og spændinger mellem de forskellige grupperinger har tvunget Kriminalforsorgen til at flytte rundt på de kriminelle bander.

Hidtil har medlemmer af Black Cobra siddet indespærret i Nyborg, men de bliver flyttet til nyt fængsel i Østjylland. Hells Angels straffede medlemmer skal fremover afsone i Vestre fængsel.

- Det er rigtigt, at vi lige nu flytter rundt på rocker og bandmedlemmer. Det skyldes, at vi har et meget stort antal rockere siddende ude i landets små arresthuse - og det er uholdbart i længden, siger sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Michael Gjørup til DR Nyheder.

I efteråret blev 14 HA?ere idømt lange fængselsstraffe og samtidig har politiet haft hele til at anholde Bandidos-medlemmer for besiddelse af våben og narko. I alt skal Kriminalforsorgen finde plads til 348 rockere.

I følge DR hænger flytningerne også sammen med at Black Cobra ligger i strid med især Bandidos.

Ved du noget? Så send os et tip