I det fynske folks tjeneste

Grøn og levende bydel præsenteret

01:51
01:34
02:10
03:17

1 af 9

Odense Kommune og arkitektfirmaet Entasis præsenterede tirsdag vinderprojektet for omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade til en hel ny bydel.

Den nye bydel skal en gang for alle binde alle Odenses mange kvarterer og pladser sammen og fjerne den gennemkørende trafik fra bymidten.

- Omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade er et af-gørende skridt i Odenses forvandling fra stor dansk by til dansk storby, og oplægget fra Enta-sis understøtter i høj grad visionen om en bære-dygtig bymidte. Vores ambition er, at projektet skal forvandle den trafikerede gade til en for-tættet bymidte, der binder Odense sammen - til gavn for både borgere, besøgende og erhvervsliv, siger Anker Boye(S), borgmester i Odense Kommune.

Enig dommerkomité

En enig dommerkomité stod bag valget af projektet fra Entasis.

- Vi er meget imponerede over vinderprojektets helhedstænkning. Gennem et enkelt greb afspejles det historiske gadenet i en ny fortolkning, som danner udgangspunkt for nye kvarterer og byrum - og skaber koblinger på tværs af området. Projek-tet formår på én og samme tid at tilpasse sig den omgivende by og samtidig skabe sit eget moderne udtryk. Det giver en robusthed og en fleksibilitet, som simpelthen rammer plet, siger Flemming Borreskov, adm. direktør i Realdania.

Den nye bydel kommer til at bestå af fire kvarterer. Under bydelen bliver der parkeringskælder med plads til 950 biler.

En gennemgående promenade vil forbinde de mange forskellige bygninger, og udover letbanen vil trafikkken i den nye bydel kun foregå til fods.

Alle nye bygninger bliver bæredygtige og grønne tage, torve og gader vil præge bybilledet. Omkring Skulkenborg blevier der opført et nyt boligkvarter med labyrintiske bygninger på tre og fire etager. I alt bliver der 300 nye boliger i bydelen.

Fælles kantine

Ved Albani Torv kommer en stor ny fælleskantine, hvor medarbejdere fra de omkring 1000 nye arbejdspladser, der vil være i området, kan spise.

I alt skal der opføres 57.000 kvadratmeter ny bebyggelse. Halvdelen skal være boliger, 40 procent erhverv og de sidste 10 procent bliver til detailhandel.

Omdannelsen af trafikgaden til en ny grøn og levende bydel kommer til at foregå i fire etaper, og hele bydelen ventes først at stå færdig i 2020.

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip