I det fynske folks tjeneste

Knivstikker fængslet fire uger

02:04
01:00
01:25

1 af 5

Den 47-årige mand, der fredag angreb tre ansatte på Psykiatrisk Afdeling på OUH, blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger. Manden var tydelig beklemt og forvirret under grundlovsforhøret.

Manden var bæltefikseret under grundlovsforhøret, og han var meget svingende i sine forklaringer og i sit humør.

I starten af mødet huskede han ingenting, men efterhånden som grundlovsforhøret skred frem, fik han hukommelsen på gled.

- Han sad med lukkede øjne og besvarede i starten alle mine spørgsmål med, at han ikke kunne huske noget. Men da jeg sagde til ham, at han ikke var så sløj, som han foregav at være, åbnede han øjnenen og gav en rimeligt sammenhængende forklaring, siger senioranklager Henning Christiansen.

Den høje, slanke og lyshårdede mand forklarede, at han havde taget en dolk med i sin taske, og at han angreb personalet, fordi han var vred over at blive tvangsindlagt og få medicin.

Under retsmødet kom det frem, at lægen blev ramt tre gange, mens de to sygeplejersker blev stukket fem gange hver. Alle tre er fortsat indlagt og deres tilstand er kritisk.

Den 47-årige virkede apatisk og fraværende under dele af retsmødet. Han trykkede hovedet mod bordet og var ved at falde i søvn et par gange. Når dommeren henvendte sig til ham, svarede han dog beredviligt.

Han erkendte at have angrebet lægen og de to sygeplejersker, men nægtede sig skyldig i drabsforsøg.

Manden bliver nu varetægtsfængslet frem til 13. april på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart.

Ved du noget? Så send os et tip