I det fynske folks tjeneste

MiljøForum Fyn kårer de mest miljøvenlige byggerier

MiljøForum Fyn hædrer bygherrer og virksomheder, som har bygget eller renoveret på en miljøvenlig måde.

Et af byggerierne, der bliver fremhævet, er Syddanske Forskerparkers seneste to byggerier i Odense, hvor diplomoverrækkelsen også foregår.

1 af 2

MiljøForum Fyn hædrer bygherrer og virksomheder, som har bygget eller renoveret på en miljøvenlig måde.

I flere af de fem aktuelle byggerier er der inddraget mange gode energitiltag, såsom jord- og solvarme.

Dermed er byggerierne med til at vise vejen, når sidste uges energiaftale skal føres ud i livet.

Diplomoverrækkelsen starter med et temaindlæg om energirenovering af bygninger, som også er et vigtigt led i energiaftalen.

MiljøForum Fyn overrækker på torsdag miljødiplomer til medlemsvirksomheder, der har ydet en miljøindsats i fem fynske byggeprojekter indenfor renovering og nybyggeri.

Et af byggerierne, der bliver fremhævet, er Syddanske Forskerparkers seneste to byggerier i Odense, hvor diplomoverrækkelsen også foregår.

- Medlemsvirksomhederne i MiljøForum Fyn - Byggeri er i front indenfor miljø- og energihensyn i byggeri - og renoveringsprojekter. Det er ikke tilfældigt, men udspringer bl.a. af inspirationvirksomhederne imellem og fra det daglige virke i MiljøForum Fyn, fortæller formand for MiljøForum Fyn - Byggeri, Anders Hulgaard, C&W arkitekter A/S.

Det er også Anders Hulgaard, der som formand overrækker diplomerne, som virksomhederne kan bruge i markedsføring overfor kunder og samarbejdspartnere.

Diplomerne er tegn på, at virksomheden arbejder med miljørigtigt byggeri og har fokus på miljøgevinsterne, der bl.a. kommer ejerne og brugerne af bygningerne til gode.

Disse virksomheder modtager diplom

Jane Havshøj Arkitekter
Grontmij A/S
Svendborg Vand og Affald A/S
Skude & Jacobsen
Creoarkitekter A/S
CASA
NIRAS A/S
Odense Kommune
5E Byg A/S
Lillebælt Gruppen A/S
Kuben Management A/S
Rambøll Danmark A/S

Ved du noget? Så send os et tip