I det fynske folks tjeneste

Ven: Synd at Allan ikke fik den hyldest han fortjente

02:04

Afdøde racerkører Allan Simonsen havde fortjent mere anerkendelse for sin racerkørsel, mener han barndomsven fra Odense.

1 af 2

Odenseanske Allan Simonsen, der lørdag døde af sine kvæstelser kort efter tsarten på racerløbet Le Mans, havde fortjent mere hæder for sin racerkørsel end han nåede.

Det mener hans gode ven og racerkører Michael Outzen, der stadig har svært ved at forstå, at uheldet, der ikke så så alvorligt ud på tv-billederne, endte med at koste han ven livet.

- Da jeg så uheldet, ville jeg have forsvoret at det kunne få de følger det fik, siger Michael Outzen.

Han beskriver Allan Simonsen som meget andet end bare racerkører. Blandt andet en mand med en masse bløde værdier og ikke bare fokus på motorsport.

Og det ærgrer Michael Outzen, at Allan Simonsen ikke nåede at blive hyldet for sine evner i racerbilen på samme måde som Tom Kristensen, der netop har vundet Le Mans for niende gang:

- Hele set up'et, den arv der er omkring Le Mans, det var vigtigt for ham at være deltagende. Han elskede sine danske fans, og det eneste jeg synes er lidt synd i dag, det er at han aldrig rigtig fik den hyldest, han egetlig skulle have haft. Fordi der er ingen tvivl om, at det som Tom Kristensen gør i en LMP'er, det lavede Allan i en GT bil.

Allan Simonsen blev 34 år, og han efterlader sig en kæreste og en lille datter.

Ved du noget? Så send os et tip