En god toastmaster

Er du nervøs for at tale i en større forsamling eller vil du bare gerne blive bedre til at levere dit budskab på en skarp, interessant og medlevende måde, ja så skal du måske melde dig ind i Odense Toastmasters Klub. Klubben åbner i aften en afdeling i Odense. Målet er at gøre medlemmerne bedre til at holde taler og præsentationer - både til familiefesten, bestyrelsesmødet og på arbejdet. Der findes allerede afdelinger af klubben i både København, Aarhus, Esbjerg og Fredensborg, men nu er turen altså kommet til den fynske hovedstad. Se interview med Christian Staal, der er toastmaster i klubben.