Ærø kræver færgetakster sænket

Ærøs borgmester skal sammen med borgmestrene fra Bornholm, Fanø, Læsø og Samsø mødes med Indenrigsministeren Karen Ellemann for at diskutere en takstnedsættelse på færgerne.

Inden valget kom der et forslag fra regeringen om at sænke færgetaksterne med 133 millioner kroner for de fem øer, så fem kilometer over vand koster det samme som en kilometer på land.

- Vi har længe arbejdet for at få sat færgetaksterne ned, og nu vil vi overbevise den nye regering om at komme videre med det arbejde, fortæller Ærøs Borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S).

I dag vil borgmestrene have indenrigsminister Karen Ellemann til at realisere det forslag, som Venstre også tilsluttede sig inden valget.

- Det er vigtigt for bosætningen, for erhvervslivet og turismen på Ærø, at der kommer trafikal ligestilling. Danmark er så lille, så det må være rimeligt, siger Jørgen Otto Jørgensen.

Oversigt

    Oversigt