Ærø skal samarbejde med sønderjyderne

Lørdag underskriver Ærø Kommune en aftale med Sønderborg  Kommune. Samarbejdet skal udvikle de to kommuner på flere områder.

Samarbejdet vil blandt andet sætte særlig fokus på den økonomiske udvikling og sætte gang i initiativer, der styrker infrastrukturen, uddannelsestilbud, turisme og erhverv.

Initiativet til aftalen blev taget på et møde i marts, hvor der var enighed om, at de to kommuner i fællesskab kan udnytte den fordel, det er, at amterne er nedlagt - og at begge kommuner i dag er en del af Region Syddanmark.

Aftalen underskrives lørdag i forbindelse med en prøvesejlads på færgeforbindelsen Søby-Fynshav.

Oversigt

    Oversigt