Eftersøgning af 27-årig genoptaget

Onsdag genoptog man eftersøgningen af den 27-årige mand der søndag druknede ud for Strynø.

Til lands, vands og i luften

Eftersøgningen foregår til vands, til lands og i luften.
To fiskekuttere sejler fra Marstal, hvor de vil trække vod med udgangspunkt i ulykkesstedet. Samtidig vil en gummibåd eftersøge farvandet.

På land vil 17 hjemmeværnsfolk fra Distrikt Sydfyn eftersøge kyststrækningen i tomandshold.

Endelig vil et fly med to pårørende som observatorer eftersøge området fra luften.

Eftersøgningen har været indstillet mandag og tirsdag på grund af det dårlige vejr.

Oversigt

    Oversigt