Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skuespiller Jesper Groth strækker sig langt for at promovere Fyn. Kærligheden til fødeøen Ærø er tatoveret på armen, og det kan af og til skabe lidt problemer på arbejdet.
- Selvom jeg har boet en årrække i København, så kalder jeg mig aldrig københavner, når folk spørger. Jeg er ærøbo.
Skuespiller Jesper Groth sidder på en bænk på Christianshavn. Han har ikke boet på Ærø i 15 år, men fødeøen er aldrig længere væk end på den nederste del af armen.
- Min kammerat havde købt en tatoveringsmaskine, og så var jeg den første, som lagde arm til. Den kan godt nogle gange være et problem i mit arbejde, fortæller den 30-årige skuespiller.
Lige nu er ærøboen aktuel i Anders Matthesen nye film 'De Frivillige'. Sidste år var han nomineret til en Robert-pris for sin rolle i DR-serien Klaphat, men det er især, når Jesper Groth trækker i sygeplejeruniformen som Bjørn i TV 2's Sygeplejeskolen, at sminkøren må bruge lidt ekstra tid på hans venstre arm.
- Den (tatoveringen red.) er heldigvis nem at sminke over med en airbrush, så den bliver helt usynlig, fortæller en grinende Jesper Groth.
Anden i Assens Arrest: Ny film med Anders Matthesen får premiere i Assens
Assens Arrest danner ramme for den nye film "De frivillige" med blandt andet de kendte skuespillere Anders Matthesen og Jacob Hauberg Lohmann. Også ærøske Jesper Groth er kommet med i fængsel.
Fyn har bidraget med både skuespillere og location i den nye spillefilm De frivillige, som er instrueret af Frederikke Aspöck. Filmen er blandt andet optaget i Assens Arrest, som viste sig at være lige præcis det, som instruktøren efterspurgte.
- Det var en meget fotogen location. Assens Arrest er fordelt på to etager med en trappe, som tillader at man fotograferer igennem. Så når man laver en film, som hovedsagligt foregår i meget små rum, så er det rigtig godt at have så mange muligheder for fotografi som muligt, siger instruktør Frederikke Aspöck.
Skuespiller Jesper Groth stammer fra Ærø og spiller i filmen sammen med rutinerede kræfter som Søren Malling, Jacob Hauberg Lohmann og Anders Matthesen, som senest har høstet store roser for sin seneste film Ternet Ninja.
For ham var det en dejlig oplevelse at være i Assens til premieren.
- Det var dejligt. Det er jo sådan med film, at så bliver den optaget, og så går der temmelig lang tid, før man får det set, og det får en forløsning. Så det er jo en festdag og en lille unik oplevelse her i Assens, siger Jesper Groth.
Tyranni og højskolesange
Filmen handler om den berygtede erhvervsmand og jetsetter Markus Føns, som er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald af en gruppe rockere med forbindelser til hans mere lyssky forretningsforbindelser, vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte. I denne afdeling har de et fængselskor, hvor den indsatte Niels er selvudnævnt korleder.
Markus beslutter at blive en del af koret, men der går ikke længe, før han ligger i åben kamp med Niels om pladsen i toppen af hierarkiet. Det er ikke en kamp, der udkæmpes med muskler, men med list, tyranni og højskolesange.
Om filmen "De Frivillige".
De frivillige er instrueret af den prisbelønnede Frederikke Aspöck og produceret af Senia Dremstrup for SF Studios Production efter manuskript af Lars Husum.
I hovedrollerne ses Jacob Hauberg Lohmann og Anders Matthesen. Derudover medvirker Søren Malling, Christopher Læssø og Anders Brink Madsen samt Signe Egholm Olsen, Peder Thomas Pedersen, Morten Hebsgaard, Finn Nielsen, Jesper Groth, Ulla Henningsen, Petrine Agger og Saszeline Dreyer.
De frivillige er filmet af Louise McLaughlin, klippet af Martin Schade og musikken er komponeret af Rasmus Bille Bähnke. Morten Groth Brandt står bag lyddesign, mens filmens scenograf er Thomas Karlsen.
Filmen har Danmarkspremiere den 13. juni.
Fyn er mit fodbold
'De Frivillige' foregår i Assens Arrest, og generelt stiger Jesper Groths velvilje over for projekter altid en smule, når det foregår på Fyn.
- Jeg strækker mig altid lidt på honoraerne og siger ja til nogle flere ting, når det har noget med Fyn at gøre, fordi jeg holder meget af det, siger han.
Faktisk er tanken om at promovere Fyn blevet lidt af en interesse for ham.
- Jeg har mange venner herinde i København, som enten holder med Brøndby eller FC København, men jeg interessere mig ikke for fodbold, så Fyn er ligesom blevet mit fodbold, siger Jesper Groth.
Icebreaker at være ærøbo
Castingbranchen kan ifølge Jesper Groth godt være plaget af lidt københavneri.
- Jeg får mange castings, hvor jeg skal spille nordjyde, fordi folk tror, jeg er jyde. Alt vest for Storebælt bliver ligesom set som sådan en pøl af det samme, siger Jesper Groth.
Derfor er det også ofte en icebreaker i branchen, når Jesper Groth fortæller, han er fra Ærø.
- Det er altid en positiv reaktion a la: Gud, er du fra Ærø? Min fætter er sgu fra Ærø. Og så er der altid noget at tale om.
Jesper Groth forsøger i øjeblikket at samle lidt penge sammen til et fritidshus på Ærø, men planen er ikke at flytte tilbage til øen foreløbig.
- Arbejdsmæssigt vil det ikke være meget bevendt at bo på Ærø lige nu, men jeg må indrømme på et tidspunkt, når jeg skal have børn, så har det for mig selv været en gave, at der har været vand og natur omkring mig, siger Jesper Groth.
Jesper Groth har dog udset sig et særligt projekt, hvor han måske kan få mulighed for at arbejde på Ærø.
- Folkene bag det der svimlende budget til Vi, De Druknede (Bog af Carsten Jensen, der handler om fire generationer af sømænd fra Marstal red.). De må altså godt ringe. Jeg behøver ikke have hovedrollen, men jeg vil da sige, at det var oplagt, slutter Jesper Groth med et smil.
Bryllupsturisme: Minister giver kontrollen tilbage til kommunerne
Mai Mercado vil efter valget igen give kommunerne ansvaret for godkendelse af ægteskaber.
Der var stor glæde at spore blandt borgerne på Ærø onsdag eftermiddag, og det var ikke på grund af besøget fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), men på grund af det hun havde at sige til borgerne.
- Vi er nået frem til en enighed om at se på, hvordan vi kan strikke det sammen, at godkendelsen af vielserne kommer tilbage til kommunerne, fortalte ministeren til stor jubel fra de fremmødte på Ærø.
Der har i længere tid været stor utilfredshed på øen over et initiativ fra Folketinget, som gjorde, at en central enhed i Odense overtog styringen for godkendelse af udenlandske bryllupper. Det gjorde man for at undgå de såkaldte proformaægteskaber, når udenlandske par rejser til Danmark for at blive gift.
Enheden godkender ægteskaber, hvis ikke begge parter har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Rulles tilbage efter valget
Enheden har haft en lang sagsbehandlingstid, og det har ført til tab af store millionbeløb på Ærø.
- Bryllupsturismen er et erhverv bestående af bryllupsbureauer, overnatningssteder, restauranter, fotografer, frisører, butikker og så videre. Det er dem, der tidligere skabte en omsætning i omegnen af 30 millioner kroner om året på Ærø. Der er desuden også et fald på 82 procent for nye godkendte vielser, hvis man sammenligner perioden med sidste år, siger direktør for Ærø Turist og Erhvervsforening Chris Hammeken.
Mai Mercado vil efter valget, uanset om hun er i oppositionen eller regeringen, samle partierne og rulle forslaget tilbage, men det bliver stadig med visse forbehold.
- Vi skal gøre det i en balance, hvor vi stadigvæk sikrer,
at vi har et forbud mod proformaægteskaber, for vi vil ikke have, at nogen bliver gift mod deres vilje, men samtidig skal vi sikre vores bryllupsindustri, lød det fra Mai Mercado.
98-årige Erna Hansen fra Rudkøbing er afhængig af sit nødkalds-armbånd, når hun falder eller får akut behov for hjælp. Men grundet besparelser er hun og andre langelændere nu blevet stillet i udsigt, at hun skal undvære det.
Og det er hun ikke begejstret over. Faktisk mener hun, at det er det værste kommunen nogensinde har gjort, for hun har flere gange haft brug for den røde knap.
- Jeg har slået hovedet et par gange. Jeg har også være faldet, fordi jeg skulle tage en ting ud af vaskemaskinen, og så rutsjede ned af rollatoren, fortæller hun.
Og faktisk kan det endda være ulovligt at fjerne nødkaldet, hvis det ikke erstattes af en lige så god løsning.
Pårørende kan tilkaldes
Fra Langelands Kommunes side er der lagt op til, at borgere udstyres med hjemmeplejens telefonnummer, som de kan ringe til, hvis de får brug for hjælp. Desuden kan pårørende investere i et nødkald, som ringer de pårørende op, hvis der er brug for hjælp.
Den løsning er dog ikke gangbar for alle. Heller ikke Erna Hansen, hvis datter bor tre timers kørsel væk.
- Hvis hun trykker på knappen vil der komme en alarm til mig, men jeg aner jo ikke hvad der er sket. Det vil sige, at det kommunen har sagt til os vi kan gøre er, at ringe 112, fortæller datteren Ellen Margrethe Jacobsen.
Erna Hansen kunne også selv ringe efter hjælp, men det er ikke så ligetil. For hendes fingerspidser er hårdt ramt af gigt, hvilket får det til at knibe med at få trykket telefonens taster ind.
Derfor håber Erna Hansen og hendes datter, at beslutningen omgøres inden den træder i kraft.
Skal genvurderes
Eva Naur, som er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, forklarer at man skal tilbyde et jævnbyrdigt alternativ, hvis man fjerner et hjælpemiddel som borgeren har krav på.
Er borgeren derimod fuldt i stand til at tage betjene en mobiltelefon, vil det være lovligt at fjerne nødkaldet.
Og det bekræfter Ulrik Kølle (V), formand i Ældre- og Sundhedsudvalget på Langeland.
- Forandringerne vil bero på en individuel vurdering. Jeg mener at fra 1. marts, så begynder man at lave de individuelle vurderinger. Det er ikke endeligt fjernet ved Erna endnu, det er i hvert fald ikke de oplysninger jeg har, fortæller han.
Odense Kommune har indgået et samarbejde med to virksomheder, der skal hjælpe med at bekæmpe den giftige larve - egeprocessionsspinderen.
Larven blev fundet i det sydøstlige Odense for et par uger siden, og den har bredt sig i egetræer i området.
Fimrehårene fra larven kan give alvorlige allergiske reaktioner og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.
Derfor skal den væk. Efter vinterferien begynder arbejdet med at udrydde den.
- Vi kommer til at påføre vand på reden, så har vi egentlig udført det arbejde, vi skal med den. Så vil reden formentlig falde ned. Vi samler dem op i plastikposer, fører dem ud i en container og får dem bortskaffet, siger Morten Sparvath, der er anlægsgartner.
5.121.942
Så mange overnatninger var der på Fyn og Øerne i 2024.
Det er flere end nogensinde, viser tal fra Danmarks statistik og AirDNA.
Og fynboerne er glade for at have turister i lokalområdet. En undersøgelse viser nemlig, at det kun er to procent af odenseanerne, der mener, at antallet af turister er for højt.
Sammenligner man på tværs af alle 10 fynske kommuner, har alle oplevet en vækst i antallet af overnatninger fra 2023 til 2024.
Størst vækst finder man i Odense, der er gået fra 630.000 overnatninger i 2023 til 782.000 overnatninger i 2024.
Destination Fyn oplyser, at turisme på Fyn og Øerne årligt bidrager med en omsætning på cirka 10,5 milliarder kroner.
kopieret!
Tonen var hård, da Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og udfordrer Lars Christian Lilleholt (V) tørnede sammen til den første debat op til kommunalvalget i november 2025.
I TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys krydsede de to toppolitikere klinger, om flere af de centrale områder i odenseansk politik.
Et af emnerne i debatten var velfærd. Her mener Venstres spidskandidat, Lars Christian Lilleholt, at det halter, og at tilbuddene i Odense ikke er, som de bør være.
- Jeg har en oplevelse, når jeg taler med folk i Odense, at vores daginstitutioner er slidt ned, skolebygningerne er nedslidte, vi har en ældrepleje, hvor mange ældre oplever, at det ikke hænger sammen, og vi har et fritidsområde, hvor der mangler idrætshaller rundt om i Odense. Jeg ser hellere, at vi bruger nogle af de mange hundrede millioner, ja milliarder, som vi bruger på en letbane, på at fremtidssikre vores velfærd, siger Lars Christian Lilleholt (V).
Netop spørgsmålet om velfærd blev også en diskussion om, hvor mange penge, der bliver brugt på letbane fremfor velfærd. Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel bliver den ekstrafinansiering til letbanen på 40-50 millioner kroner brugt retorisk i den politiske debat af Venstre.
- Jeg tror, at det mest bæredygtige i Venstres politik, er de mange gange, som man har genbrugt de her letbanepenge. Virkeligheden er jo sådan set, at vi har ret solide investeringer på velfærdsområdet, men det er investeringer, hvor Venstre ikke er med, siger Peter Rahbæk Juel.
Forlig uden Venstre
Her henviser Odenses borgmester til, at der ved efterårets budgetbehandling blev indgået et bredt budgetforlig, hvor der blandt andet blev sat 100 millioner kroner af til skolerne i Odense og sat flere penge af til ældreområdet.
- Jeg ved godt, at du har din daglige gang på Christiansborg, men hvis du har fulgt lidt med i odenseansk politik, så er vi lige nu i gang med at bruge en halv milliard på at renovere og modernisere vores folkeskoler. Det har vi vedtaget og det er vi forbi. Lige nu er vi i gang med at modernisere vores plejecentre og gøre dem demensklar. Du skal nok læse lokalsiderne lidt mere, i stedet for bare at følge med i Christiansborgpolitikken, siger Peter Rahbæk Juel.
Venstre stod sammen med Liberal Alliance udenfor budgetforliget, selvom der var massive løft til velfærdsområderne. Ifølge Lars Christian Lilleholt skyldtes det, at de så også skulle acceptere etape to af letbanen.
Er det ikke sådan med et budget, at der også kan være tidsler, når man skal stemme for?
- Nu er der ikke tale om en tidsel, men et kæmpemæssigt ukrudtsbed, hvor der bruges uforholdsmæssigt mange af borgernes penge på en letbane. Peter, prøv at komme ud i virkeligheden, ud på en skole, mød de ældre, ud i fritidsklubberne. Her hører jeg folk sige, at når de sammenligner sig med andre byer, så synes de, at Odense er meget langt bagefter.
Du kan se hele debatten mellem Peter Rahbæk Juel og Lars Christian Lilleholt i TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys nedenfor. Her er tidspunkterne for emnerne i debatten:
00:00 Borgmesterduellen i Odense
02:48 Politisk retorik og samarbejde
06:01 Velfærd og udfordringer i Odense
17:17 Budgetprioriteringer og velfærd
25:30 Erhvervslivets udfordringer og muligheder
36:36 Erhvervsudvikling i Odense
39:01 Mobilitetsplan og klimahandlingsplan
40:54 Transport og byudvikling
46:34 Fremmkommelighed og vejlukninger
Den omstridte byggematador Thomas Lund Hansen, der står bag det evakuerede byggeri på havnen i Nyborg, har flere møgsager med sig i sit bagkatalog.
Siden år 2000 er bunken af sager om byggesjusk, ulovligt byggeri og tvister med lejere vokset. Nu er der altså også en situation, hvor myndigheder har måttet evakuere beboere, fordi hans byggeri har været decideret farligt.
Men hvem er manden og fynboen, Thomas Lund Hansen, der tilsyneladende ser stort på bygningsreglementer og lovgivning?
Tidligere samarbejdspartnere kalder ham jovial, idérig og kreativ. Og så er der den anden side. Han springer helst over, hvor gærdet er lavest og er skruppelløs i forhold til at få bygget billigst muligt, også selv om det bringer ham på kant med loven og altså også potentielt bringer beboere i bebyggelser i fare.
Advokat Peter Axel Nielsen fra Odense er den af de tidligere samarbejdspartnere, der endte med at hive Thomas Lund Hansen i retten efter et kuldsejlet samarbejde tilbage i nullerne. Det begyndte ellers med et spændende projekt på havnen i Nyborg.
- Han var kreativ, idérig og foretagsom. Det var særegent og specielt at bygge ud i vandet, og han havde en rigtig dygtig arkitekt med på projektet, husker Peter Axel Nielsen.
Thomas Lund Hansen byggede, og han skulle selv arbejde med salget af lejlighederne. Men i det samarbejde viste der sig hurtigt en anden side af entreprenøren fra Odense. Peter Axel Hansen oplevede, at der var mange tvister mellem Thomas Lund Hansen og håndværkerne, der byggede for ham. Arkitekten forlod projektet midt i det hele. Og Peter Axel Nielsen oplevede selv så store vanskeligheder i samarbejdet, at han afbrød det. Efter det opstod der for alvor knas med Thomas Lund Hansen, da der skulle afregnes for arbejdet.
- Vi endte i skifteretten med en tvist om betalingen. Og Thomas var smilende og venlig i retten, som han plejede at være det, men han ville ikke give sig, fortæller Peter Axel Nielsen.
En lidt underlig oplevelse for advokaten, der dog endte med at få medhold og dermed sin betaling.
Peter Axel Nielsen fra Odense står ikke alene med sin oplevelser af, at Thomas Lund Hansen med sine byggerier arbejder i et grænseland i forhold til reglerne og måske nogle gange på den forkerte side af grænsen.
Thomas Lund og sagerne
Tre af entreprenørens største tvister på Fyn
Fattiggården i Odense, begyndte i 2010
En ombygning, der går meget langsomt. Der er også problemener med håndværkeres arbejdstilladelser og efterfølgende med udlejning af værelser, der sker uden de rette tilladelser.
Kongensgade i Odense, begyndte i 2010
Igen går byggeriet meget langsomt, og der er problemer med tilladelser undervejs. I 2024 bliver beboerne evakueret. Der er revner i bygningskonstruktionerne, der gør det farligt at færdes på svalegangene.
Vesterhavnen i Nyborg, begyndte i 2003
Byggeriet bliver forsinket, og der er flere problemer og tvister mellem Thomas Lund Hansen og hans samarbejdspartnere. Der er også problemer med godkendelse af byggeriet. Blandt andet er altanerne ikke i orden.
TV 2 Fyn har også talt med tidligere samarbejdspartnere, der ligeledes har trukket sig fra et igangværende samarbejde med entreprenøren.
- Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har fornemmelsen af, at han konstant forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest - og måske nogle gange lavere, end det er tilladt. Det er mig faktisk en gåde, hvordan han kan slippe afsted med at gøre det igen og igen, når det går så galt, som vi har set det i Odense og nu også i Nyborg, siger Peter Axel Nielsen.
Det er helt efter bogen at optimere sine byggerier, så udgifterne bliver færre, forklarer advokaten:
- Men hans måde at optimere byggeriet på sker muligvis i så stort et omfang, at der er risiko for, at det påvirker kvaliteten af arbejdet, og at det sker på bekostning af sikkerhed. På den måde rummer det alle de elementer, der skal til for, at det kan gå så galt, som vi ser det i sagen her, siger Peter Axel Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
Odense Kommune har sammen med Nyborg Kommune henvendt sig til ministeren angående udlejer Thomas Lund Hansen.
- Vi ser en bygherre, som går til grænsen og måske endda også går over i forhold til rigtig mange eksempler. Vi har en ejendom i Odense, som vi har været nødt til at rømme, fordi det sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt at være der, siger rådmand Søren Windell (C).
- Vi skal tale om fængselsstraf
Det er Thomas Lund Hansen, som udlejer flere af lejlighederne ved Vesterhavnen i Nyborg, hvor beboerne i går aftes blev evakueret, fordi bærende bjælker i bygningerne ikke var sikret mod brand. Og med dette eksempel mener rådmanden, at der er brug for at gøre endnu mere.
- Når det er så grelt, at man måske med fortsæt for profits skyld sætter menneskers liv på spil, mener jeg ikke, det er nok med en bødestraf, så mener jeg også, at vi skal begynde at tale om fængselsstraf inden for det her, tilføjer han.
Rådmanden påpeger, at de i denne sag har gjort alt, hvad de kan. Derfor mener han, at de mangler løsninger i ’værktøjskassen’, for eksempel et slags register, så de selv kan stoppe en udlejer i at eje eller udleje ejendomme.
- Vi er nødt til at sikre, at vi ikke har de her udlejere, som i den grad er ligeglade med reglerne, og som overhovedet ikke lever op til de forpligtigelser, de har – og også lejer noget ud, der er farligt at være i. Det kan vi som samfund ikke acceptere, siger han.
kopieret!
Nye oplysninger i sagaen om de boligblokke i Nyborg, som torsdag blev evakueret, viser at kommunen har kendt til problemer med brandsikkerheden siden 2023.
En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået viser, at kommunen påtalte den manglende brandsikring overfor ejeren allerede den 19. maj 2023, men tog til takke med billeder som dokumentation for, at forholdet var udbedret.
Det fik kommunen til at udstede en godkendelse af brandsikkerheden, uden selv at besigtige udbedringerne.
Torsdagens evakuering skyldes de samme problemer, som blev påtalt i 2023.
Nye undersøgelser
Siden sommer har kommunen været i gang med at undersøge konstruktion og brandforhold i Vesterhavnen 13.
Arbejdet blev sat i gang efter adskillige episoder med indtrængende vand og påstande om, at brandsikkerheden ikke var i orden.
Man har derfor undersøgt parkeringskælderen.
Stabiliteten i bygningen pr. etage sker via vægtfordeling på stålbjælker, -søjler og elementvægge.
Risiko for kollaps
De hviler på SWT-Bjælker, og hvis de giver efter under en brand, vil der være risiko for, at hele eller dele af bygningen kollapser.
Men ny dokumentation til kommunen afslører, at bjælkerne ikke i sig selv er brandsikrede, og at der derfor skal være brandsikring mellem bjælkerne og parkeringskælderen.
- Den brandsikring var ikke udført i Vesterhavnen 13 og tilsyneladende heller ikke i ejendommen, nr. 15, nr. 17 og nr. 19, der er opført på samme måde som nr. 13, hedder det i en redegørelse fra Nyborg Kommune.
Lovliggjorde to kældre
Allerede i foråret 2023 opdagede Beredskab Fyn og Nyborg Kommunes sagsbehandlere flere kritisable forhold i blok nummer 15, som Thomas Lund Hansen skulle udbedre.
Et af forholdene drejede sig om stålbjælker, der var blotlagt.
Thomas Lund Hansen fik herefter hjælp fra det rådgivende ingeniørfirma L. P. Madsen, der fremsendte dokumentation til Beredskab Fyn.
Nyborg Kommune lovliggjorde brandforholdene 19. maj 2023 og i samme dokument henviste kommunen til Beredskab Fyns vurdering af, at bæreevnen kunne bibeholdes i en 90-minutters brandsituation.
Etageadskillelsen ville kunne holde 60 minutter bekræftede Thomas Lund Hansen. Han oplyste, at betondækket er på cirka 280 millimeter beton og lever op til minimum BS60 konstruktion.
Godkendte uden nyt tilsyn
- På baggrund af fremsendte redegørelse og foto-dokumentation, vurderer vi hermed, at de anmeldte forhold er lovliggjort og nu lever op til den byggetilladelse og bygningsreglementet 1995, som var gældende på opførelsestidspunkt. På baggrund af de redegørelser og fotodokumentation, som der er fremsendt, har vi ikke gået tilsyn i forbindelse med afslutning af sagen, skrev kommunens byggesagsbehandler.
I oktober 2023 lovliggjorde Nyborg Kommune de brandmæssige forhold i kælderetagen og trappeopgangen Vesterhavnen 19 med samme formulering.
Her kunne kommunen dog konstatere, at de forholdene i sin helhed var tilfredsstillende, men at der var en række forhold, der skulle udbedres, da de ikke levede op til byggetilladelsen og bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.
Også i den forbindelse stolede man på fotodokumentation og redegørelsen fra Thomas Lund Hansen, der ikke blev fulgt op af et tilsyn.
Ejerens ansvar at tale sandt
TV 2 Fyn har fået oplyst, at beboerne i nummer 17, der alle er privatejede ejerlejligheder i maj 2023 fik OBH Gruppen til at undersøge brandforholdene.
Det skete efter, at beboerne blev opmærksomme på, at der måske kunne være være problemer.
Nyborg Kommune siger i en udtalelse.
- Nyborg Kommune har i dag ikke har haft mulighed for at svare på spørgsmål om brandgodkendelserne fra 2023. Brandgodkendelser baserer sig altid på den dokumentation, ejerne indsender, og at det er ejerne, der er ansvarlige for, at dokumentationen er sandfærdig.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
Ifølge en trafikprognose fra Vejdirektoratet topper mængden af trafik i disse timer.
Så skal du afsted på vinterferie i bil, er det vigtigt at holde øje med vejret og huske at tage pauser undervejs. Det mindsker risikoen for uheld, fortæller Rådet for Sikker Trafik.
- Hold en pause cirka hver anden time, hvor chauffør og passagerer lige strækker benene og giver hovedet en pause, inden I kører videre, lyder det fra Jakob Bøving Arendt, adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik.
Rådet for Sikker Trafik kommer med flere god råd til dig, der skal afsted i bil.
Fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg blev torsdag aften evakueret. Over 100 mennesker er direkte berørte og kan foreløbigt ikke være hjemme.
Evakueringen er sket på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet frem i løbet af det seneste døgn, og hvilke spørgsmål vi stadig mangler på.
Det ved vi
Hvor mange beboere er blevet evakueret?
79 voksne og 23 børn er blevet evakueret fra fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg.
Hvorfor er beboerne blevet evakueret?
En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede. Der er med andre ord ifølge Nyborg Kommune fare for, at bygninger kan styrte sammen i tilfælde af brand.
Hvornår fik beboerne det at vide?
Beboerne fik besked i e-boks torsdag aften. Der blev også sendt sms’er, foretaget opkald og banket på døre.
Hvor har beboerne sovet i nat?
Beboerne er midlertidigt flyttet hen til venner og familie eller på hotel. De har selv haft ansvaret for at finde logi.
Risikerer bygningerne at styrte sammen?
Ja.
Hele eller dele af bygningerne vil i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage.
Hvornår kan beboerne flytte hjem igen?
Fredag eftermiddag fik beboerne besked på, at de kan flytte ind i deres boliger igen. Der må dog ikke stå biler i kælderen, ligesom der skal være to brandvagter til stede. Strømmen i kælderen er også afbrudt.
Elsebeth er vred efter vild evakuering: - Det var et mareridt og kaotisk
Elsebeth Vinum var en af de mange beboere, der torsdag aften lige pludselig blev evakueret fra sin lejlighed på Vesterhavnen i Nyborg.
- Det var et frygteligt påstyr, siger Elsebeth Vinum, der er formand for ejerforeningen i nummer 17.
- Det var kaotisk. Det var et mareridt. Som en dårlig drøm. Det var mørkt, og folk pakkede kufferter. Der var krigsstemning over det, fortæller hun.
I alt 79 voksne og 23 børn blev evakueret fra deres boliger i Vesterhavnen i Nyborg. Der er tale om fire boligblokke.
Derfor kan lejlighederne styrte sammen
Det sker på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.
En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede.
Hele eller dele af bygningerne vil derfor i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage, oplyste Nyborg Kommune torsdag.
Hvornår kan vi flytte hjem?
Kommunen har siden 2016 undersøgt problemer med byggeriets kvalitet, og beboere har i mange år gjort opmærksom på problemerne. Nu er de lige pludselig uden hjem.
- Vi vil gerne have at vide, hvad tidshorisonten er, og under hvilke betingelser vi kan komme hjem igen. Det, der er fylder mest for mig, er, at vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre for, at vi kan bruge vores parkeringsskælder igen, siger Elsebeth Vinum.
- Jeg blev både vred og ked af det. Vi følte alle sammen her i opgangen, at en bedre løsning havde været at bede os om at rømme kælderen og sat en brandvagt på. Så havde det ikke behøvet at være så dramatisk og utrygt, fortæller hun.
Det mangler vi stadig svar på
Hvorfor blev beboerne evakueret så akut?
Nyborg Kommune har siden 2016 kendt til problemer med bygningerne, som har stået på Vesterhavnen siden 2007. Man har dog ikke kendt til problemerne med den bærende konstruktion før torsdag. Kommunen har indtil torsdag været i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, den har fået om den bærende konstruktion, har været korrekte.
Det er uklart, præcis hvilke oplysninger der fik kommunen og beredskabet til at reagere så drastisk. Vi ved, at kommunens eksterne rådgiver gennemgik ejendommen og torsdag eftermiddag fik dokumentation for, at der er en konstruktionsfejl i bygningen, og at denne afrapportering førte til evakueringen.
Nyborg Kommune er klar over, at det er indgribende at bede folk om at forlade deres hjem sent på aftenen. Alligevel er det blevet beslutningen fra Nyborg Kommune og Beredskab Fyn, efter de fik oplysninger om den manglende brandsikring, oplyste kommunaldirektør Tim Jeppesen torsdag aften.
Hvordan er brandforholdene blevet godkendt i bygningerne?
Brandforholdene i bygninger har været godkendt af kommunen og beredskabet, og der har boet mennesker i bygningerne i årtier. Det er uvist, hvordan det har kunnet lade sig gøre.
Hvorfor blev der ikke indsat brandvagter i stedet for en evakuering?
Det er stadig uvist.
Ifølge Beredskab Fyn var der dog ikke andre muligheder end at evakuere beboerne. Det var altså ikke en mulighed at indsætte brandvagter.
Hvornår bliver byggefejlen rettet?
Bygningsejer Thomas Lund Hansen har fået et påbud af Nyborg Kommune om, at de bærende bjælker skal brandsikres. Det er ifølge kommunen en konstruktionsfejl, at de ikke er brandsikrede fra start. Ejeren er forpligtet til at udbedre konstruktionsfejl med det samme.
Hvornår det præcist sker, er stadig uvist.
TV 2 Fyn har forsøgt og venter stadig på at få svar fra de relevante myndigheder på de uopklarede spørgsmål.
Foråret kommer til at byde på store forandringer for den fynske afdeling af DGI, hvor formanden gennem 24 år har meldt, at hun vil træde tilbage. Gitte Madsen valgt at give plads til nye kræfter i organisationens ledelse, hvilket ifølge forbundet foregår helt udramatisk.
- Jeg har været utroligt glad for at være formand gennem alle årene. Det har været en rejse fyldt med spændende udfordringer, gode oplevelser og et stærkt samarbejde med det fynske foreningsliv. Timingen er god, og det er naturligt nu at give stafetten videre, siger hun.
Organisationens nuværende næstformand, Charlotte Kjær, har meddelt, at hun stiller op til formandsposten.
Den nye formand skal findes 27. marts.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her