Ingen fodbold på tv

Fodboldheltene fra Marstal skulle have spillet pokalkamp i dag mod jyske Stensballe foran et begejstret hjemmepublikum og Kanal 5. Men jyderne har meldt afbud. Og tv-kampen er derfor aflyst.

Ærø er for langt væk

Marstal er et af de seks seriehold, som Kanal 5 har valgt at følge i pokalturneringen, men Marstals fodboldherrer må altså vente med at komme på skærmen. Det skriver DR Fyn.

Årsagen er, at de jyske modstandere har meldt afbud, fordi Ærø simpelthen er for langt væk. Bussen skulle køre fra Horsens her til formiddag for at kunne nå til Ærø i tide, men da er Stenballes spillere på arbejde, lyder det fra den jyske klub.

Marstal er dermed videre til næste runde uden kamp, hvor de har mulighed for at trække en af de større danske klubber.

Oversigt

    Oversigt