Konservative i Marstal: tak Henriette!

Lettelse og tilfredshed hos konservative vælgere i Marstal efter Henriette Kjærs farvel som politisk ordfører. 

Godt hun gik

I Marstal, en af de mest konservative by i Danmark med flere end 20 procent konservative vælgere, ånder mange lettet op. Her begræder man ikke at Henriette Kjær i dag valgte at forlade sin post som politisk ordfører. Sagen om hendes mange ubetalte regninger var blevet for belastende lød, det idag.
For den slags hører ikke hjemme hos de konservative.
- Det er meget glædeligt at høre at hun har fået sækken, eller valgt at trække sig selv. Vi kan ikke bruge den slags indenfor partiet, siger Erik Kromann, museumsinspektør og trofast konservativ.

Endnu en belastning

De Konservative ligger historisk lavt i meningsmålingerne.
Nu håber han og en andre trofaste konservative marstallere at der ikke kommer flere personsager og skandaler, som kan true partiet.  
- Henriette Kjær har helt sikkert været en belastning for partiet, mener organist Karsten Hermansen fra Marstal og tilføjer:
- De konservative i Folketinget er efterhånden så belastet at det nu ikke kan blive meget værre.
 

Oversigt

    Oversigt