Stort fund af våben og krudt på Ærø

Under en ransagning i Marstal på Ærø fandt politiet onsdag våben og store mængder sortkrudt. 

Fyns Politi gjorde fundet i forbindelse med efterforskningen i en anden sag. Den ekstra gevinst blev gjort på 2 forskellige adresser i Marstal.

- På den ene adresse fandt vi lunter - såkaldte tændsnore - indeholdende 6 kilo sortkrudt, og på den anden adresse fandt vi lunter med et indhold svarende til 10 kilo sortkrudt, fortæller vicepolitikommisær Henning Petersen fra Fyns politi.

Ammunitions-ryddere fra Skive Kasserne - EOD - måtte tilkaldes, og de ankom til Ærø i helikopter. Efter at have undersøgt tændsnorene, tog ammunitions-ryddere det hele med retur til nærmere undersøgelse og opbevaring.

På den ene adresse blev der også fundet flere våben med tilhørende skarpe patroner.

Der venter nu ejeren en sigtelse for overtrædelse af våben- og fyrværkeriloven.  

Oversigt

    Oversigt