Artikler fra Ærø
21. nov. 2024 kl. 12:34

Ét sted ved de allerede, hvad der kommer til at afgøre kommunalvalget

LYT
Del
Link
kopieret!

På Ærø ligger et valgtema fast. Der skal debatteres færger til næste års kommunalvalg. I de øvrige fynske kommuner er det andre dagsordner, som politikerne tror på.

Ligegyldigt hvor meget de prøver at få andre emner på dagsordenen, er der et bestemt emne, som er aldeles uundgåeligt, når det gælder kommunalvalgkampen på Ærø. 

Færgerne. 

Politikere fra begge sider af det politiske landskab er helt enige om, at debatten om færgerne også til næste år bliver en vigtig del af den valgkamp, som allerede så småt er begyndt.

- Færger kommer vi ikke udenom. Det bliver en del af debatten, og det er et vilkår på Ærø. Der er en masse energi i færgediskussioner, siger Ærøs borgmester Peter Hansted (S).

Det bliver også bekræftet i den rundspørge til alle de fynske kommunalpolitikere. som TV 2 Fyn har lavet. Her har vi spurgt om, hvad det største politiske tema bliver til kommunalvalget den 18. november 2025. Og på Ærø siger alle, der har svaret, at færgerne kommer på dagsordenen.

- Der er ingen tvivl om, at et af emnerne til det kommende valg,bliver færger, siger den konservative spidskandidat Mads Boeberg Hansen (K).

Selvom færgetemaet er vigtigt og uundgåeligt i debatten, håber Peter Hansted også, at der bliver plads til andre emner. 

- Jeg synes, at vi skylder borgerne at tale om noget andet end færger også, siger Peter Hansted (S), der også håber, at børne- og ungeområdet bliver et tema.

Forskellige temaer i fynske kommuner

Mens der på den sydfynske ø er enighed om, at debatten om færger kommer til at præge valgkampen, ser det helt anderledes ud i de øvrige fynske kommuner. 

Ifølge chefredaktør Arne Ullum fra magasinet NB-Økonomi vil der være generelle temaer til det kommende valg. Men de kan let blive overhalet. 

- Ved kommunale valg slår den lokale konflikt og sag alt andet. Men under dem er der nogle temaer, som vil gå igen på tværs af landet, siger Arne Ullum.

I Nyborg mener flere af politikerne, at styring af økonomien bliver det område, som kommer til at fylde mest i valgkampen. Den diskussion kommer ovenpå indgåelsen af et budget, som var hårdt at få i hus på grund af millionbesparelser. 

I Odense peger de fleste politikere på klima, letbane eller den såkaldte mobilitetsplan, som de helt store temaer. Temaer som også blev diskuteret heftigt ved indgåelsen af budget 2025, hvor et flertal blandt andet blev enige om at sætte gang i bygning af letbanens etape 2.

I Middelfart og Assens er der flere, der mener, at havmiljø er et af de temaer, der kommer på dagsordenen. Det tema skriver sig også ind i det massive iltsvind, som blandt andet har ramt Lillebælt og flere fjorde. 

Velfærd er vigtig

Fælles for alle de fynske kommuner er, at de store velfærdsområder som børn, skoler og ældre bliver nævnt.

Netop de store velfærdsområder er vigtige, mener Arne Ullum fra NB-økonomi, der følger kommunernes økonomi og politik tæt. Udover lokale temaer kommer ifølge ham også til at blive talt rigtig meget om velfærdsområder til valgkampen næste år.

- Det vil være temaer som serviceforringelser på de store almene velfærdsområder, som børn, unge og gamle. Især folkeskole og ældre, fordi der er kommet minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne, siger Arne Ullum.

Desuden mener Ullum også, at der kan komme pres på flere af de siddende borgmestre. Især i de kommuner, hvor der en solid kassebeholdning, men hvor kommunen ikke må bruge pengene på grund af servicerammen, der er det beløb som kommunerne må bruges på service, og som bliver forhandlet mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

- I de kommuner, hvor man har stor kassebeholdning, kan der komme diskussion og kritik af, at borgmesteren har været med til at indgå aftale om servicerammen, som ikke giver lov at bruge pengene i kassen på velfærd, siger Arne Ullum. 

Kampen om færgerne

På Ærø, hvor færgerne bliver vigtigt valgtema, blev støtten da også trukket for kort tid siden til et stort anlagt elfærgeprojekt.


Derfor skal der nu findes andre færgeløsninger.

- I Socialdemokratiet går vi efter en løsning med el-færger mellem Ærøskøbing og Svendborg, som den sociale hovedrute, den som kommunen er ansvarlig for at drive på næsten alle tider af døgnet. Hvis færgerne bliver mindre, ser vi nok frem mod og skal lave løsning, hvor der bliver sejlet med fragt mellem Faaborg og Søby, siger Peter Hansted (S). 

Hos Konservative er spidskandidat Mads Boeberg Hansen også klar til tale færge. Både nu og i en kommende valgkamp. 

- Selvom vi har sagt nej til det projekt, der var sat i søen, er det ikke, fordi vi ikke har tænkt os at gå videre med et nyt projekt. Så jeg håber, at vi kan være med til at lægge grundstenene til et nyt færgeprojekt, siger Mads Boeberg Hansen.

Kommunalvalget næste år bliver afholdt den 18. november. 

18. nov. 2024 kl. 8:00
Fyn
Svante Lyngsie

Over halvdelen overvejer ikke at stille op igen: - Det er en hård fritidsinteresse

LYT
Del
Link
kopieret!

Om præcis et år skal vi igen tage stilling til, hvem der skal have magten i de fynske kommuner. Allerede nu melder over halvdelen af de fynske politikere dog, at ulemperne ved jobbet, har fået dem til at overveje at droppe deres demokratiske gerning.

De sidder på magten. 

Og de kan potentielt være med til at påvirke fynboernes liv markant - også til det bedre.

Ulemperne, der følger med jobbet som politiker, har dog alligevel fået over halvdelen af de fynske kommunalpolitikere til at overveje at droppe deres demokratiske gerning.

Alt imens hver tiende kommunalpolitiker allerede har taget beslutningen om ikke at genopstille og andre ni procent stadig er uafklaret. 

De viser en undersøgelse, som TV 2 Fyn har fortaget blandt samtlige af øens nuværende byråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer, som 68 procent har svaret på.

At mere end halvdelen har overvejet at stoppe i kommunalpolitik overrasker professor i statskundskab Ulrik Kjær - og så alligevel ikke. 

- Det er et højt tal med tanke på, at vi gerne vil have politikere, der sidder i mere end én periode og træffer de mere langsigtede beslutninger, der rækker ud over næste valg, siger Ulrik Kjær.

Alligevel overrasker tallene heller ikke professoren.

- Det er jo en hård fritidsinteresse at have, konstaterer han.

Familieliv og arbejdspres

Af de mest tungvejende årsager til, at politikerne har overvejet at stoppe, er arbejdspres og familiehensyn.

Her peger forskeren på, at der er en stærk sammenhæng mellem lokalpolitik og familieliv, fordi mange netop trækkes ind i lokalpolitik, fordi de for eksempel har børn i den lokale skole og gerne vil gøre en forskel for sine børn.

Derfor giver det også mening, hvis familien er en af de stærke årsager til, at man trækker sig.

- Men i forhold til arbejdspres, har politikerne selv en stor indflydelse på, hvor stor en byrde det skal være at være i lokalpolitik. De aftaler selv med hinanden, hvad det vil sige at være kommunalpolitiker i hver kommune. 

- Jeg siger ikke, at de selv er skyld i det, men de har selv mulighed for at være en del af løsningen, siger Ulrik Kjær. 

Han forslår blandt andet at overlade flere detaljer til embedsværket eller skrue ned for tilstedeværelse på sociale medier.

Chikane og dårlig økonomi

Der er dog også politikere, der peger på dårlige økonomiske rammevilkår fra Christiansborg og chikane, som de ulemper, der udfordrer deres lyst til at gøre tjeneste i demokratiet.

Her mener Ulrik Kjær, at et emne er særligt vigtigt at være opmærksomme på for at værne om demokratiet.

- Der står ingen steder, at politikere skal være jagtet vildt, og man må sige, hvad man vil til dem.

- Det er noget, vi bør tage meget alvorligt, hvis nogle vælger at stoppe på grund af, at tonen bliver for rå, siger kommunalforskeren.

At dårlige økonomiske rammer er noget, der får politikere til at stoppe i den demokratiske tjeneste, er dog ikke noget, der bekymrer.

- Tit er de hårde prioriteringer også de allervigtigste. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis der er nogle, der kun vil være med, når der er mange penge i kassen, der skal deles ud.

- Havde vi mange penge i kassen, havde vi så virkelig brug for politikere, spørg forskeren, der mener, at vi netop har brug for politikere til at prioritere. 

Mangler nye kandidater

I TV 2 Fyns spørgeskemaundersøgelse svarer 48 procent af politikerne, at de oplever, at det er svært at finde nye kandidater til kommunalvalget i 2025.

Og det kan godt bekymre.

- Vi vil jo gerne have noget at vælge imellem og noget forskellighed, så hvis mange siger nej, skal vi da være bekymret for, om vi får forskellige typer nok at vælge imellem, lyder det. 

Det er tirsdag den 18. november 2025, at danskerne går til valg. 

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her