I det fynske folks tjeneste

Ingen smittede på Ærø

Ni fynske kommuner er på Statens Serum Instituts seneste liste over kommuner med bekymrende smittetal.

Odense Kommune har med 231 registrerede smittetilfælde flest smittede i det fynske område. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Mens Nordfyns Kommune har sneget sig ind på Statens Serum Instituts liste over kommuner med bekymrende smittetal, så er Ærø nu ude af listen.

Kun ni af landets 98 kommuner er ikke på listen, som tæller de kommuner, der har 20 eller flere smittede per 100.000 indbyggere i den seneste uge.

Læs også Følg corona-situationen: Ærø er under bekymringsgrænsen

På Ærø er der den seneste uge overhovedet ikke registreret et eneste tilfælde af coronasmitte. Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der kun to steder i landet, hvor der ikke er registreret smittede. Udover Ærø er der ingen smittede på Samsø.

Her kan du se de fynske kommuner, der har 20 eller flere smittede per 100.000 indbyggere i den seneste uge (tallet i parentes angiver bekræftede antal tilfælde i absolutte tal den seneste uge):

  • Odense: 113,1 (231)
  • Kerteminde: 67,4 (16)
  • Langeland: 56,2 (7)
  • Nyborg: 50,1 (16)
  • Svendborg: 43 (25)
  • Faaborg-Midtfyn: 31,1 (16)
  • Middelfart: 25,8 (10)
  • Assens: 24,4 (10)
  • Nordfyn: 20,3 (6)

I toppen af listen slås følgende kommuner med høje smittetal:

  • Brøndby: 269 (94)
  • Høje-Taastrup: 260,8 (132)
  • Ishøj: 236,2 (54)

Kilde: Statens Serum Institut (SSI), Ritzau

Læs også Steffan Herrik var brobisse på Lillebæltsbroen: - Faldt man ned, så var det slut