Livløs person fundet efter brand på Ærø

Fyns Politi undersøger omstændigheder i forbindelse med brand i Ærøskøbing.

Efter en brand i Ærøskøbing natten til søndag er en person fundet livløs. Der er tale om en 75-årig kvinde fra Ærø.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2/Fyn. 

Myndighederne modtog en melding om brand i en ejendom på Sygehusvejen i Ærøskøbing på Ærø søndag morgen klokken 03.55. 

- Vi har haft en brand på Sygehusvejen i Ærøskøbing. Branden er slukket og der er fundet en livløs person i brandtomten, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Steen Nyland til TV 2/Fyn.

Ifølge Ritzau er der taler om en kvinde, der blev fundet af røgdykkere.

Indtil videre kan politiet ikke sige noget om, hvorvidt branden er påsat.

- Vi er tilstede derovre og foretager undersøgelser på brandstedet lige nu, siger Steen Nyland.

 

Oversigt

    Oversigt