Plejehjemsbeboere i adskillige kommuner er færdigvaccineret mod coronavirusset. Derfor ophævede 11 kommuner fredag besøgsrestriktioner på plejehjemmene.
Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Når et påbud bliver ophævet, sker det altid på baggrund af en konkret, individuel og sundhedsfaglig vurdering, lyder det fra styrelsen.
Det drejer sig om syv kommuner i Region Midtjylland, to kommuner i Region Nordjylland samt Nordfyns Kommune og Ærø Kommune i Region Syddanmark.
Ifølge styrelsen er der opnået høj vaccinationsstatus og maksimal sikkerhed blandt plejecentrenes beboere.
I sidste uge blev restriktionerne hævet i Herning og Tønder, og torsdag blev det Bornholms tur.
Plejehjemsbesøg
Plejehjem i 11 kommuner åbner for besøg. Det er muligt, fordi beboerne er blevet færdigvaccineret mod covid-19, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen oplyser, at påbuddet om besøgsrestriktioner ophæves i en række kommuner i den kommende tid. Det vil ske indenfor de næste uger, forventer man.
I Region Syddanmark har to fynske kommuner åbnet for besøg på plejejemmene.
Det er Nordfyns Kommune og Ærø Kommune.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed.