Bios fisker syd for grænsen

Det omstridte ambulanceselskab BIOS jagter nu reddere i Tyskland. Det skriver jv.dk.

Virksomheden har problemer med at skaffe de 450 mand, der skal arbejde i ambulancetjenesten i Syddanmark fra 1. september, og derfor samarbejder BIOS nu med jobcentret i Flensborg syd for grænsen.

Ifølge BIOS er mere end 200 ambulancebehandlere eller Rettungsassistenter, som det hedder i Tyskland, uden arbejde syd for grænsen, og det er disse, BIOS i et nyt samarbejde med jobcentret kaster snøren ud efter.

BIOS har allerede afholdt samtale med 14 reddere, som alle er klar til at blive ansat i Danmark.

Oversigt

    Oversigt