Seksuelt overgreb mod 11-årig pige

En 11-årig pige blev fredag eftermiddag kidnappet og udsat for et seksuelt overgreb i Vester Skerninge. Pigen forsøgte at flygte, men blev indhentet af manden og tvunget ind i en bil.

Pigen var netop stået af sin skolebus fredag eftermiddag på Brunsvej i Vester Skerninge, da hun blev kontaktet af en mand som kørte i en ældre personbil.

Pigen forsøgte at løbe fra stedet, men manden indhentede hende og tvang hende i sin bil og fastholdt hende i bilen. Herefter kørte han rundt i området og til sidst ned af en skov- eller markvej, hvor han forgreb sig seksuelt på den 11-årige pige.

Blandt andet af hensyn til pigen ønsker politiet ikke at oplyse detaljer om, hvad pigen blev udsat for.

Pigen blev efterfølgende sat af ved Sømarksvej i nærheden af krydset Balvej og Ravnegårdsvej i Vester Skerninge. Hun kontaktede straks sine forældre, som slog alarm til politiet.

Pigen har fortalt, at hun så en hvid campingvogn eller skurvogn med noget i orange i det skovområde, hvor overgrebet fandt sted.

Signalement

Politiet efterlyser en gerninsmand, der var 45-50 år, 175-180 cm høj, lys i huden, alm. til kraftig af bygning, iført sort jakke, mulig arbejdsjakke, lyseblå cowboybukser med bælte, sort hue og mørk halsedisse som dækkede underansigtet.

Han talte dansk. Han var kørende i en ældre personbil som var bordeauxrød og af ukendt mærke.

Efterlyser vidner

Politiet søger vidner som fredag eftermiddag mellem kl. 14 og 15 har set en bordeaux ældre personbil køre i området særlig omkring Brunsvej Sømarksvej i Vester Skerninge - eller som i øvrigt han kendskab til personer som svarer til signalementet og er indehaver af en bil svarende til oplyste.

Politiet er ligeledes interesseret i oplysninger om kendskab til en hvid campingvogn/skurvogn i et skovområde i tæt tilknytning til området i Vester Skerninge. Oplysninger kan gives til telefon 114.

I dette område fandt forbrydelsen sted

Vis Seksuelt overgreb på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt