Lods: Ikke meget plads i Gabet

En stor hotelrig fra Nordsøen er på vej på til Lindø. Men indsejlingen til Odense Fjord kan blive vanskelig.

En kæmpe rig, der bruges til beboelse i forbindelse med olieboringer, er på vej til skibsværftet Fayard ved Lindø for at blive repareret.

Men for at komme til Lindø skal riggen igennem "Gabet", som er indsejlingen til Odense Fjord.

Direkte på TV Fyn: Kæmpe hotelrig på vej til Lindø

Det kan godt blive en vanskelig opgave, for lodserne er ikke vant til at styre rundt med en rig.

- Det er jo anderledes. Vi har jo ikke så meget at gøre med, andet end slæbebåden. Vi har ikke rigtig nogle muligheder for at gøre så meget heroppe fra, siger Jan Bendtsen.

N14 rig2

Sammen med en anden kollega fra lodsfirmaet DanPilot skal han styre riggen sikkert gennem Gabet. De to lodser er ombord på riggen og dirigerer riggen derfra.

- Du er lidt afhængig af andre, siger Jan Bendtsen.

Gabet er kun 400 meter bred, mens sejlrenden er omkring 170 meter.

- Det bliver spændende. Vi skal selvfølgelig være obs på, hvordan riggen drejer, men vi er fuld af fortrøstning, fortæller Jan Bendtsen.

Det forventes, at riggen går gennem Gabet mellem fredag klokken 8 og 9.

Oversigt

    Oversigt