I det fynske folks tjeneste

Ærø giver dronningen en stol

Her ses den - noget specielle - stol Ærø Kommune forærer Dronning Margrethe.

På lørdag kan Dronning Margrethe fejre sit fyrreårs jubilæum som regent i Danmark. Ærø Kommune har sendt en helt speciel gave af sted til Dronningen.

Det er makkerparret Bente Johansen og Pytte Küssner der har kreeret stolen til Dronningen i forbindelse med hendes fyrreårs jubilæum som regent i Danmark.

- Det er en smuk stol, og så er den udført af lokale kunstnere, og så har Ærø et specielt forhold til Kongehuset, siger borgmester Karsten Landro.

Bente Johansen og Pylle Küssner, der nu har lavet Ærøs gave til Dronningen, har de seneste år lavet flere stole til kommunen.

Om stolen falder i god jord må tiden vise, men både borgmester og kunstnere regner med, at Dronning Margrethe bliver glad for sin gave.

Ved du noget? Så send os et tip