1. maj-kritik af rød regering

Både statminsteren og skatteministeren talte til det store 1. maj møde i Odense. Kampdagen blev markeret i en tid, hvor den røde regering får kritik for at have ført borgerlig politik.

Det er første gang i 11 år en statsminister fra den røde fløj kan holde en tale på 1. maj. Men talen kommer efter en indledning på regeringstiden, hvor den røde regering har fået kritik for at føre borgerlig politik. En kritik der i dag også kom fra egne rækker i Odense.

- Vi har set fremskridt, men vi har også set en politik der på mange måder minder mere om det Lars Løkke stod for end det socialdemokraterne stod for. Det skuffer os, siger Pernille Skipper, fynsk folketingsmedlem fra Enhedslisten.

Også blandt de fremmødte i Ansgar Anlæg var der skuffelse at spore hos flere.

- Generelt synes jeg ikke det er gået for godt for dem. Der er for mange svigt i forhold til, hvad de lovede og gennemførte, siger Arne Larsen.

Men Statsministeren afviste kritikken.

- Vi er allerede godt i gang som alle og enhver ved, og jeg tror nok at Enhedslisten inderst glæder sig over, at vi har fået en ny regering. Jeg synes vi har truffet nogle fantastiske beslutninger også sammen med Enhedslisten, lød det fra Helle Thorning Schmidt.

0105 maj

SFs Skatteminister Thor Möger Pedersen holdt også tale til kammeraterne i Odense, og han afviser også, at regeringen fører borgerlig politik.

- Som SF-minister er jeg tilfreds med regeringens politik og stolt over den, sagde skatteministeren.

Men selvom den nye regering har skuffet mange vælgere, så var mange tusind fynboer mødt frem for at fejre kampdagen i år.

Oversigt

    Oversigt