1. maj: Vilhelmsen bliver væk fra Fyn

Statsministeren taler tre gange på Fyn og finansminister Bjarne Corydon to gange. Men den fynske partiformand for SF lægger ikke vejen forbi sin hjemstavn på arbejdernes internationale kampdag.

Rødovre, Herlev, Hvidovre, Gladsaxe og Fælledparken får onsdag besøg af SFs formand, når der bliver afholdt 1. maj møder over hele landet. Men erhvervs- og vækstministeren vil ikke tale på Fyn, hvor hun er valgt og bor.

SF er repræsenteret på Fyn ved Anne Baastrup, der taler i Ringe, Assens og Bogense.

Men Fyn får dog besøg af partiledere på venstrefløjen. Statsminister Helle Thorning-Schmidt taler først hos DSU i Odense og senere på Lillebæltsværftet i Middelfart.

Finansminster Bjarne Corydon lægger vejen forbi Faaborg og Ringe.

Fynboen og ministeren for By, Bolig og Landdistriker, Carsten Hansen, snyder heller ikke de fynske 1. maj-demonstranter. Han taler i Kongens Have klokken 13.45.

Derudover tale beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i Odense, Assens og Svendborg.

Den nyvalgte spidskandidat for Enhedslisten, Pernille Skipper, er taler i Kongens Have i Odense og i Krøyers Have i Svendborg.

Oversigt

    Oversigt