10, 5 millioner til Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Realdania har doneret 10,5 millioner kroner til en renovering og tilbageføring af den historiske idrætsakse på Gymnastikhøjskolen.

Beløbet er givet som en del af et samlet projekt til 44 millioner kroner, og er øremærket til tilbageføring og renovering af det udendørs svømmeanlæg.

Renoveringen er anden del af en løbende renovering, hvor der til dato er investeret 47 millioner kroner.

Første del var bl.a. tilbageføring og renovering af det indendørs svømmeanlæg.

Denne del blev afsluttet i år 2006, og nu er højskolen klar til at fortsætte arbejdet.

Som en fremtidig og tredje del forestår arbejdet med at tilbageføre og renovere Hovedbygningen fra Gymnastikhøjskolens grundlæggelse i 1920, så hele det historiske anlæg fremtræder som da det blev taget i brug, men i en nutidig funktionel kontekst.

Der er arkitektonisk sammenhæng mellem det indendørs svømmeanlæg, som er Danmarks første, og det udendørs svømmeanlæg, og derfor vil det være af uvurderlig betydning for helheden, at begge dele bliver tilbageført og bevaret for eftertiden.

Det samlede projekt inkluderer også tilbageføring og renovering af den historiske idrætshal, som ved indvielsen i 1932 var den største hal i Nordeuropa uden søjler.

Det er tanken, at Idrætshallen ved samme lejlighed omdannes til en multiarena med indbyggede mobile tribuner.

Oversigt

    Oversigt