10 anholdt efter indbrud

Tidligt fredag morgen gik en tyverialarm igang i Langeskovcentret. Politiet rykkede ud med bl.a. en hundepatrulje. Hundene fulgte lugtsporet fra gerningsstedet til en adresse, hvor 10 personer blev anholdt.

Politiet fik bogstaveligt talt færten af gerningsmænd

Tidligt fredag morgen gik en tyverialarm igang i Langeskovcentret. Politiet rykkede ud med bl.a. en hundepatrulje. Hundene fulgte lugtsporet fra gerningsstedet til en adresse, hvor 10 personer blev anholdt.


Alarmen i Center Kiosken gik først igang lidt før 02 og igen ca. kl. 05 natten til fredag.


En tilkaldt hundepatrulje fulgte de friske lugtspor over ca. en kilometer til en ejendom i Langeskov, hvor en igangværende fest blev brat afbrudt.


Her fandt betjentene bl.a. tyvekoster fra indbruddet, og de 10 festdeltagere blev alle anholdt. Det drejer sig om to piger på henholdsvis 20 og 23 år samt otte mænd fra 19 til 35 år.


Undersøgelser i løbet af fredag skal bl.a. vise hvem af de anholdte, der er tyve, og hvem der må betragtes som hælere.

Oversigt

    Oversigt