10-årig handicappet dreng menes fundet

Politiet i Odense tror, at de har fundet liget af den 10-årige handicappede dreng, der den 19. september forsvandt på Nordfyn. De pårørende er underrettet.

Lokal fisker fandt liget

Odense Politi mener, at de har fundet liget af den 10-årige Michael Jepsen, der for godt to uger siden forsvandt på Enebærodde på Nordfyn.

En lokal lystfisker fandt søndag morgen et lig 50 meter ude i Odense Fjord ved Midskov ved Mesinge.

Ifølge vagthavende Kim Munksgaard tyder flere ting på, at det er den 10-årige Michael Jepsen.

- Størrelsesmæssigt er der noget, der tyder på det, og så er der nogle ar på kroppen, som drengen også havde, siger vagthavende.

Et ligsyn mandag skal fastslå identiteten.

Oversigt

    Oversigt