I det fynske folks tjeneste

100 år og højt til vejrs

02:47
00:32

8 brugere fra Herluf Trolle Plejecenter var onsdag formiddag på helikoptertur over Odense.

1 af 7

8 plejehjemsbrugere fra Herluf Trolle plejecenter fik sig en ekstraordinær oplevelse onsdag formiddag. De blev fløjet i helikopter hen over Odense.

4 gange måtte den lille helikopter i luften fuldt lastet med forventningsfulde ældre. En af dem, der fik luft under vingerne, er Doris Nielsen på 91 år.

- Jeg kunne godt tænkte mig sådan en tur, fordi det er mange år siden, jeg har været oppe at flyve, fortæller hun.

Sådan har mange af de ældre det. De kan ikke rigtigt huske, hvordan det er at flyve. Derfor måtte personalet også sørge for, at de var helt med på, hvad det var, de sagde ja til.

- Vi fandt nogle forskellige billeder af helikoptere på nettet, fordi en del af dem var i tvivl om, hvordan en helikopter fungerer. De troede simpelthen, det var en flyvemaskine, så vi har kigget lidt på, hvordan en helikopter lander og letter, fortæller Jonas Honoré, der er SUSU-elev på Plejecenteret.

En dejlig tur

Turen varede omkring fem minutter, og foregik i omkring 400 meters højde. Og ned kom en flok begejstrede ældre.

- Det var en dejlig tur - jeg havde jo glimrende selskab af piloten og min kammerat Poul Erik. Det var en oplevelse, fortæller Erling Skov, der benytter plejehjemmets tilbud i dagtimerne.

Plejehjemsbrugerne betalte selv de 350 kroner, som flyveturen kostede.

Ved du noget? Så send os et tip