100 valgplakater stjålet fra Erling Bonnesen

Der bliver længere og længere mellem Erling Bonnesens valgplakater.  

Hver tiende valgplakat er forsvundet fra lygtepælene rundt om på fyn, og Erling Bonnesen betragter det som tyveri.
 
- Først tænkte jeg, at det bare var drengestreger, men nu er det tredje gang, at jeg hører fra mine folk, at plakaterne forsvinder, siger Erling Bonnesen til Fyens Stiftstidende.

Ukendte gerningsmænd

Hvem der står bag de forsvundne plakater, er der ingen der ved.

- Jeg finder det beskæmmende, at nogle lader til at køre rundt og pille mine plakater ned, siger Erling Bonnesen

Det mest oplagte er nok, at det er politiske modstandere, som står bag. Derfor opfordrer Erling Bonnesen da også sine modstandere til at tage en debat på argumenter fremfor at hive hans valgplakater ned.  

Det er dog tidligere set, at plakater er forsvundet fra offentlige steder. Der er det blandt andet gået ud over modeller og kønne ansigter. Hvis det er grunden til de forsvundne plaktater, er det bedre at de i stedet kontakter Erling Bonnesen.

- Altså, hvis nogle er så glade for mine plakater, så må de hellere ringe til mig, og så skal jeg gerne få trykt nogle flere, siger Erling Bonnesen til Fyens Stiftstidende.

 

Erling Bonnesen vil ikke melde sagen til politiet

Oversigt

    Oversigt