I det fynske folks tjeneste

100.000 flere ældre - men ingen til at betale

Om 20 år vil hver fjerde person du møder på gaden i Syddanmark være over 65 år gammel. Til den tid er der næsten ti procent færre til at betale regningen end der er i dag. Arkivfoto.

Om 20 år vil hver fjerde person du møder på gaden i Syddanmark være over 65 år gammel. Til den tid er der næsten ti procent færre til at betale regningen end der er i dag.

Region Syddanmark har en kæmpemæssig udfordring i de kommende mange år.

Der bliver 100.000 flere ældre - og langt færre til at betale gildet. Det viser undersøgelsen KONTUR 2012, Region Syddanmark har fået lavet.

- Tallene bekræfter, at vi har en udfordring i forhold til fremtidens vækst og udvikling i Syddanmark. Det kræver hårdt arbejde at vende udviklingen, og derfor er jeg glad for, at vi i regionen har søsat en række initiativer, der skal få flere til at bosætte sig her. Vi arbejder blandt andet på at skabe nyt liv i byerne og sikre job til studerende og ægtefæller, siger Lasse Krull, formand for Udvalget for Regional Udviklingsplan.

I Odense viser prognoserne, at antallet af erhvervsaktive vil være uændret om 20 år, mens det er i de mindre byer, at antallet af ældre vil vokse.

Ved du noget? Så send os et tip