100.000 kroner til Christinas behandling

Kræftsyge Christina Larsen fra Langeskov skal nu til Frankfurt for at blive behandlet for kræft. En privat indsamling har på rekordtid skaffet penge nok til den første behandling.

100.000 kroner på lidt over en uge. Det er resultatet af en indsamling som Christina Larsens svoger satte i gang for lidt over en uge siden. Nu er der penge til den første behandling hos Thomas Vogl i Frankfurt.

Christina Larsen har fra lægerne på Odense Universitetshospital fået at vide, at de ikke kan helbrede hende. Derfor vil hun tage imod såkaldt regional kemoterapi i Frankfurt. Behandlingen koster dog samlet omkring en halv million kroner, og derfor har svogeren Lars Holst startet indsamlingen.

Opbakningen til indsamlingen har været enorm i Langeskov, hvor lokale foreninger og handlende har bakket op.

Mandag drager Christina Larsen derfor til Frankfurt for at gennemgå den første behandling og indtil videre har hun penge til tre behandlinger.

Se mere på redchristina.dk

Oversigt

    Oversigt