11-årig pige fra Middelfart dræbt af spritbilist i USA

Den danske pige, der mandag aften lokal tid blev dræbt af en spritbilist i den amerikanske by Charleston, kom fra Middelfart.

Det var en 11-årig pige fra Middelfart, der mandag aften blev dræbt af en spritbilist i den sydøstamerikanske by Charleston, der ligger i staten South Carolina.

Det skriver det amerikanske nyhedssite live5news.com.

Den 11-årige pige var på besøg i Charleston med sine forældre, da hun blev kørt ned af en 30-årig mand, der senere viste sig at være påvirket af spiritus.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Live 5 News blev pigen lagt i koma efter uheldet, men tirsdag morgen måtte lægerne erkende, at hendes liv ikke stod til at redde, oplyser en talsmand fra det lokale politiet ifølge mediet.

Beruset bilist

Manden bag rattet, en 30-årig lokal mand, kørte først ind i en parkeret bil, men kørte efterfølgende videre, inden han med høj fart kørte ind over fortovet, hvor han ramte den 11-årige pige, der kom gående med sine forældre.

Bilen fortsatte ind i en mindre park, hvor den først standsede, da den ramte et træ.

Charlestons politichef Luther Reynolds er oprørt over ulykken, som han kalder 'et tragisk og meningsløst tab af liv'.

Bilisten er sigtet for hensynsløs kørsel, der har forårsaget et dødsfald samt uagtsomt manddrab og spirituskørsel.

Se Live 5 News' indslag om ulykken her

 

Oversigt

    Oversigt