11 anholdt efter slagsmål i Vollsmose

Der blev affyret skud, men ingen blev ramt, under slagsmål mellem etniske grupper i Vollsmose i Odense.

Bøgeparken i Vollsmose i Odense var natten til torsdag skueplads for et større slagsmål mellem en gruppe somaliere og en gruppe arabere.

- Ifølge vidner blev der affyret to skud, men ingen er blevet ramt, fortæller Fyns Politis vagtchef Jesper Fält.

Da politipatruljer nåede frem, fandt de en 24-årig somalisk mand, som var stærkt forslået med blandt andet en flænge i baghovedet.

Politiet har anholdt 11 personer, som alle var til afhøring tidligt torsdag.

Oversigt

    Oversigt