11-årig pige overfaldet af gaderøver

En bare 11-årig pige blev fredag aften overfaldet af en mand, der slog hende og krævede hendes penge. Politiet efterlyser et ægtepar, der overværede overfaldet.

Klokken var omkring 18.30 fredag aften, da den 11-årige pige blev passet op af en mand på en knallert på Søhusstien ved Otterupvej.

- Pigen havde været ved bageren og købt brød, da manden passede hende op. Han ville have hendes penge og slog hende i maven. Det er meget groft, fortæller vagtchefen til TV 2/FYN.

Manden stak af fra stedet uden penge, da han følte sig overvåget af et ægtepar i nærheden.

- Det er det ægtepar, vi nu efterlyser. Det kan være, at de har set noget - men det kan selvfølgelig også være, at de ikke har opfattet, hvad der egentlig skete, siger vagtchefen fra Fyns Politi.

Manden beskrives som:

  • 35-45 år
  • Omkring 180 cm høj
  • Han havde sort overskæg og hageskæg
  • Sort hår med grå stænk
  • Han bar sort trøje med et lyst logo på

Og så kørte han på en knallert, hvor der var en mælkekasse bagpå. Politiet mener, at det kan være en Puch Maxi eller en Ciao.

Oversigt

    Oversigt