I det fynske folks tjeneste

11 kilometer mere motorvej

Lørdag blev yderligere 11 kilometer motorvej åbnet på Svendborg-motorvejen syd for Kværndrup. Der er nu to spor i begge retninger fra Odense til Stenstrup.

Endnu et stykke motorvej åbnet mellem Odense og Svendborg

I første omgang er det dog kun tilladt at køre 90 km/t på de nyeste 11 kilometer.

Det skyldes at vejen mangler et sidste slidlag. Det kan ikke lægges endnu på grund af risikoen for vintervejr, så det kommer først efter påske.

Derefter mangler kun de sidste fire kilometer motorvej helt til Svendborg, som ventes færdig i sommeren 2009.

Vejen skulle have været helt færdig i efteråret 2007, men arbejdet blev forsinket på grund af det våde sommervejr.